Hvor er træningsredskaberne blevet af??

Hvor er træningsredskaberne blevet af??

I klinikken har vi siden nytår mødt 2 patienter som har haft 2 forskellige skader på hænderne. Begge skader er behandlet operativt, og begge patienter er efter afbandagering blevet set af en terapeut. Den ene patient én gang, den anden har været igennem et forløb. Begge patienter er afsluttet i det offentlige regi, men har valgt at komme i klinikken, fordi de ikke var tilfredse med det resultat de har opnået til nu.

I begge tilfælde har vi undersøgt patienten nøje, og fundet nedsat funktion mht. Ledbevægelighed, kraft og sensibilitet (følelse).

Den ene patient har vi set nu 2 gange, den anden kommer igen om 2 uger.

Den patient vi har set 2 gange, gav vi første gang en skinne til udretning af en krum finger, samt forskellige træningsredskaber.

Den anden patient har fået diverse redskaber med hjem til hjemmetræning.

De redskaber begge patienter har fået med hjem til hjemmetræning er nogle vi låner ud, og som vi får tilbage ved afsluttet træning.

Ingen af de 2 patienter har fået noget udleveret på de forskellige sygehuse. De har fået et øvelsesprogram med aktive øvelser og kun i det ene tilfælde blev programmet gennemgået.

De redskaber de 2 har fået med hjem fra os, hjælper til at gøre øvelserne korrekt, de ligger desuden på bordet og erindrer om at der skal trænes. Redskaberne er med til at øge bevægelighed og kraft samt stimulerer sensibiliteten.

Vi hører fra flere patienter som kommer i klinikken, at man rundt om ikke har den mulighed for at udlåne eller udlevere træningsredskaber, men opfordre til øvelsesprogrammer uden redskaber og til at bruge hånden i daglige færdigheder.

Begge dele er korrekte, for både øvelsesprogrammer og anvendelse af hånden giver resultat, men med redskaber kan man ofte skubbe mere til en forbedring og det bliver lidt mere morsomt at træne, når man kan se at det rykker.

Den patient som kom for anden gang havde forbedret ledbevægeligheden fra -35 til -18 grader i ekstensionsretning  i et fingerled på blot 2 uger – blot gennem intensiv træning og en natskinne. Patienten siger selv at det på de 2 uger har rykket mere end det halve års træning i det offentlige regi.

Jeg er klar over, at økonomien er meget lille rundt om i det offentlige, men måske kunne man så henvise de interesserede til at købe redskaber selv, når de er afprøvet i terapien.

Så herfra en stor opfordring til kollegerne ude omkring til at hjælpe patienterne med at få fingrene i de korrekte træningsredskaber, så de hurtigst muligt kan vende tilbage til deres daglige færdigheder med så normal funktion som overhovedet muligt.