Ventetid på genoptræning

Oprettet d.

Ventetid på genoptræning

Ventetid på genoptræning

For tiden læser vi mange steder om, hvordan kommunerne arbejder intenst på både at bringe ventetid ned på genoptræning, men også at de afventer KL s arbejde med at få privatpraktiserende terapeuter i spil, så kommunerne kan henvise til dem, hvis de ikke selv kan klare at tilbyde genoptræning efter 7 dage, når borger har fået en genoptræningsplan fra sygehus.

 

Ventetid er ofte tænkt på som penge. Jo længere tid vi venter på noget, jo flere penge koster det. Når jeg sidder og venter på at komme igennem til en kommune eller anden offentlig instans, og jeg venter 10-15 min, kan jeg intet gøre i ventetiden, ud over at høre på irriterende musik og ”du er nu nr…… i køen”. Træls ventetid, og jeg kunne have gjort noget andet og mere fornuftigt i ventetiden.

 

Det samme gælder for dem som venter på genoptræning. Ofte har patienten på sygehus fået en meget kort introduktion til genoptræning, måske ved et kort program eller måske ved en kort kontakt med en terapeut. Ventetiden til genoptræning i kommunalt regi bruges så (måske hvis borger tør) på at træne med et program. Men mange gange kommer der i ventetiden spørgsmål, til hvor meget må det gøre ondt, hvor langt må jeg gå ud i bevægelsen, må jeg træne med denne fjeder m.m. Spørgsmål som bør besvares af en terapeut. Nogle gange gør patienten intet i ventetiden, af angst for at ødelægge noget, eller af angst for at et sår bryder op. Så ventetiden bliver meget tit til en periode, hvor der ikke sker den store udvikling i forhold til funktionsniveau.

 

Ventetiden (hvis den bliver for lang) bliver ofte årsag til en forlænget proces i den anden ende. Jo før patienten kan komme til behandling, jo før er de tilbage i deres hverdag igen. Umiddelbart har jeg ingen evidens på denne påstand, men mere end 30 års erfaring har lært mig, at jo før vi komme i gang med optræning, jo hurtigere er vi tilbage i hverdagen. Derved vil en sygemelding også være kortere, og dermed en samfundsøkonomisk gevinst at optræning sker hurtigst muligt. Selvfølgelig er der en vævshelingsperiode som tager den tid den tager, men undervejs er det meget ofte vigtigt at vedligeholde og øge funktioner, for at tabet bliver mindst muligt.

 

Kommunerne arbejder nu på at få stablet nogle aftaler på benene, og KL arbejder på at lave nogle regimer, som praktiserende terapeuter kan indgå aftaler om. Det vigtige i denne proces er, at det bliver de rigtige terapeuter som kommer på banen. Så hvis det drejer sig om børn og optræning, at det er en børneterapeut som der bliver henvist til. Hvis det er en neurologisk patient, at det så er en terapeut med speciale i neurologiske sygdomme som får opgaven. Og det samme med de håndkirurgiske problematikker osv. Privatpraktiserende ergoterapeuter arbejder ofte med specifikke områder, og arbejder inden for et speciale. Så derfor er det vigtigt, at finde den rigtige terapeut. Hvis du søger en privat praktiserende ergoterapeut, kan du gå ind på http://www.find-ergoterapeut.nu/ .


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar