Hvornår må man ikke bruge kompressionsstrømper?

oprettet d.

Som ergoterapeuter møder vi ofte patienter, der kunne have gavn af kompressionsstrømper til behandling af venøs insufficiens, lymfødem og andre cirkulatoriske problematikker. Men selvom kompressionsstrømper er et værdifuldt terapeutisk redskab, er der specifikke situationer, hvor brugen af dem er kontraindiceret eller kræver særlig opmærksomhed.

Denne vejledning samler evidensbaserede anbefalinger for, hvornår anvendelsen af kompressionsstrømper bør undgås eller modificeres, med særligt fokus på vores rolle som ergoterapeuter i tværfaglige behandlingsteams.

Absolutte kontraindikationer

Nedsat arteriel cirkulation

En af de mest alvorlige kontraindikationer for brug af kompressionsstrømper er nedsat arteriel cirkulation. Kompressionsstrømper virker ved at lægge tryk på benene, hvilket kan forværre problemet hos patienter, hvor blodgennemstrømningen i arterierne allerede er kompromitteret.

For patienter med perifer arteriel sygdom er risikoen for vævsskade særligt høj. Det eksterne tryk fra kompressionsstrømper kan yderligere reducere den arterielle blodforsyning og føre til iskæmi, vævsnekrose og i værste fald amputation. Dette gælder især ved højere kompressionsklasser.

Kliniske tegn på arteriel insufficiens, der bør få os til at være på vagt:

  • Nedsat eller fraværende perifere pulse
  • Bleg eller cyanotisk hud
  • Kølig ekstremitet
  • Klaudikationssmerter (smerter ved gang)
  • Trofiske hudforandringer

Akutte hudinfektioner

Ved tilstedeværelse af akutte hudinfektioner som cellulitis frarådes brugen af kompressionsstrømper. Kompression kan:

  • Forhindre korrekt observation af infektionens udbredelse
  • Potentielt forværre infektionen ved at hæmme lymfedrænage
  • Forårsage yderligere traume på allerede inflammeret væv

For patienter med recidiverende cellulitis kan kompressionsbehandling genoptages, når den akutte infektion er behandlet og væsentligt bedret, og kun efter vurdering fra læge eller sårspecialist.

Svære hudlæsioner og sår

Hudlæsioner eller sår, der kræver regelmæssig observation og pleje, er ikke kompatible med kontinuerlig kompressionsbehandling. Dette inkluderer:

  • Nyligt opererede sår
  • Ulcerationer, der kræver hyppige bandageskift
  • Udbredte brandsår i helingsfasen

Ved mindre sår kan specialfremstillede kompressionsstrømper med vinduer over såret overvejes, men kun i samråd med en sårspecialist.

Relative kontraindikationer og særlige hensyn

Deformiteter i underekstremiteten

Ekstrem deformitet af benet kan gøre det umuligt at opnå korrekt pasform med standardkompressionsstrømper. Dette kan føre til:

  • Uensartet trykfordeling
  • Folder, der skaber tryksår
  • Strømpeafglidning, som reducerer den terapeutiske effekt

Individuelt tilpassede strømper kan være en løsning for nogle patienter, men ved svære deformiteter kan alternative kompressionsmetoder være nødvendige.

Materialeoverfølsomhed

Patienter med overfølsomhed over for materialerne i kompressionsstrømper kan udvikle kontaktdermatitis. Almindelige allergener omfatter:

  • Latex (findes i nogle elastiske komponenter)
  • Nylon
  • Silikone (anvendt i ikke-glid-bånd)

For disse patienter kan hypoallergene materialer som bomuld eller alternativt kompressionsudstyr overvejes.

Specifikke patientgrupper, der kræver særlig opmærksomhed

Patienter med kognitive eller kommunikative udfordringer

For personer med nedsat kognitiv funktion eller kommunikationsevne er brugen af kompressionsstrømper forbundet med særlige risici:

  • De kan have svært ved at udtrykke ubehag eller smerte
  • Nedsat evne til at følge instruktioner om korrekt brug
  • Potentielt reduceret efterlevelse af behandlingen

Som ergoterapeuter har vi en central rolle i at vurdere, om patienten kan anvende kompressionsstrømper sikkert. Dette kan indebære:

  • Træning af plejepersonale eller pårørende
  • Implementering af alternative påtagningsmetoder
  • Regelmæssig monitorering af hudtilstand

Patienter med sensoriske udfordringer

Autisme og sensoriske profiler

Personer med autisme kan have komplekse sensoriske profiler, hvilket påvirker deres oplevelse af kompressionsstrømper:

  • Nogle kan have ekstrem taktil overfølsomhed, hvilket gør kompressionsstrømper ubehagelige
  • Andre kan have nedsat følsomhed og derfor ikke mærke, hvis strømperne sidder for stramt
  • Det er vigtigt at være opmærksom på non-verbale tegn på ubehag

Som ergoterapeuter kan vi:

  • Foretage grundige sensoriske vurderinger
  • Graduere kompressionen for at øge tolerancen
  • Tilpasse strømperne individuelt for maksimal komfort

Cerebral parese og neurologiske tilstande

Ved cerebral parese skal der tages særlige hensyn:

Efter hjerneblødning

Efter en hjerneblødning kan der være særlige hensyn at tage:

  • Nedsat følesans kan gøre det svært for patienten at mærke, om strømpen sidder for stramt
  • Lammelser kan gøre korrekt anvendelse vanskelig
  • Der er øget risiko for tryk på områder med nedsat blodcirkulation
  • Patienten har ofte behov for hjælp til påtagning og aftagning

Vores rolle som ergoterapeuter omfatter:

  • Vurdering af patientens evne til sikker brug
  • Træning i modificerede påtagningsteknikker
  • Tilpasning af miljøet for at understøtte selvstændighed
  • Regelmæssig monitorering og justering af behandlingsplanen

Særlige kliniske tilstande

Brandsår og kompressionsbehandling

Ved brandsår er brugen af kompressionsstrømper kompleks og kræver særlig opmærksomhed:

Kompression har været brugt siden 1970'erne for at forebygge hypertrofisk arvæv efter brandsår. Studiets konklusion er dog, at der ikke er evidens for at behandling med kompression kan forebygge abnormal ardannelse hos patienter med brandsår.

Forbehold ved brug af kompression ved brandsår:

  • Kompression bør ikke anvendes på åbne sår eller når huden stadig er i helingsprocessen
  • Der skal tages hensyn til patientens smertegrænse, da kompression kan være smertefuld på brandsårsvæv
  • Behandlingen har ofte dårlig compliance på grund af ubehag
  • Kompression skal tilpasses individuelt og overvåges nøje af sundhedspersonale

Som ergoterapeuter er vores rolle ofte at:

  • Vurdere funktionel påvirkning af arvæv
  • Støtte patienten i korrekt anvendelse
  • Monitorere ændringer i aktivitetsbegrænsninger

Lymfødem og modificeret kompressionsbehandling

Kompressionsbehandling er en central del af lymfødembehandling, men der er stadig forbehold:

Vigtige overvejelser ved lymfødem:

  1. Strømperne skal være korrekt tilpasset af en fagperson med specialviden
  2. For kraftig kompression kan forårsage skade på allerede sårbart væv
  3. Regelmæssig monitorering af hudens tilstand er nødvendig
  4. Ved aktiv infektion i det berørte område bør kompression muligvis pauseres

Praktiske aspekter i ergoterapeutisk praksis

Korrekt tilpasning og opfølgning

Det er afgørende, at kompressionsstrømper tilpasses korrekt til den individuelle patient. Strømpen skal sidde stramt om benet og fordeles ensartet, så der ikke dannes folder.

Dårligt tilpassede kompressionsstrømper kan forårsage:

  • Vævsiskæmi og forværrede cirkulationsproblemer hvis de er for stramme
  • Manglende terapeutisk effekt hvis de er for løse
  • Tryksår ved folder eller krøller, særligt hos personer med nedsat følsomhed

Monitorering af bivirkninger

Efter 6 måneders brug af kompressionsstrømper bør patienten være opmærksom på symptomer som:

  • Smerter, kramper, følelsesløshed
  • Tyngdefornemmelse
  • Kløe, hudirritation, rødme
  • Karudtrædninger
  • Hævelse af benet

Disse symptomer kan indikere problemer med anvendelsen af kompressionsstrømper og bør drøftes med sundhedsfagligt personale.

Ergoterapeutiske interventioner og tilpasninger

Som ergoterapeuter kan vi bidrage med værdifulde interventioner for at sikre sikker og effektiv brug af kompressionsstrømper:

Problemstilling Ergoterapeutisk intervention
Vanskeligheder med påtagning Vurdering af og træning i brug af hjælpemidler (donpåtager, glidesokker)
Nedsat finmotorik Tilpasning af strømpetype (åben/lukket tå, kompressionsklasse)
Hukommelsesbesvær Udvikling af rutiner og påmindelsessystemer
Miljømæssige barrierer Boligmodifikationer og belysningsforbedringer
Compliance-problemer Motiverende samtale og målsætningsarbejde

Individualiseret tilgang

Det er vigtigt at understrege, at brugen af kompressionsstrømper altid bør baseres på en individualiseret vurdering, der tager højde for:

  • Patientens specifikke medicinske tilstand
  • Graden af mobilitet
  • Evnen til at forstå og følge anvisninger
  • Adgang til hjælp ved påtagning og aftagning
  • Behov for regelmæssig opfølgning

Som ergoterapeuter kan vi bidrage væsentligt til denne helhedsvurdering gennem vores aktivitetsanalyse og forståelse for samspillet mellem aktivitet, person og omgivelser.

Konklusion

Kompressionsstrømper er et værdifuldt medicinsk redskab, der kan forbedre livskvaliteten for mange patienter. Dog er der vigtige kontraindikationer og forbehold, der skal tages i betragtning, særligt for personer med specifikke medicinske tilstande som nedsat arteriel cirkulation, autisme, cerebral parese, brandsår, lymfødem eller efter hjerneblødning.

Den vigtigste tommelfingerregel er, at kompressionsstrømper altid bør anvendes under faglig vejledning, med korrekt tilpasning, og med regelmæssig opfølgning for at sikre, at de fortsat er hensigtsmæssige og ikke forårsager skade. For personer med komplekse medicinske tilstande eller nedsat evne til at kommunikere ubehag, er det særligt vigtigt med opmærksom monitorering og løbende vurdering af fordele versus risici.

Ved korrekt anvendelse og med de rette forholdsregler kan kompressionsstrømper være et effektivt værktøj til at forbedre cirkulationen og reducere ubehag, men uhensigtsmæssig brug kan føre til komplikationer, der potentielt kan forværre patientens tilstand.

Referencer

  1. Bivirkninger ved brug af støttestrømper
  2. Behandling med kompressionsbandager til patienter med brandsår
  3. Kompressionsbehandling ved lymfødem
  4. Brug af kompressionsstrømper efter blodprop i benet

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar