Medianus skade
Vi vælger at følge op på sidste blogindlæg og skriver her lidt om medianus skade.
Typisk sværgehåndsstilling ved medianus skade, nogle kalder det også en ”abehånd” – Abehånd ses primært ved dybe skader.
N.Medianus skaden rammer både sensorisk og motorisk. Det er en problematisk skade, og giver problemer for den samlede håndfunktion.
Årsagen til skaden kan være åbne læsioner og frakturer eller tryk på nerven ofte i håndleds området. Ses blandt andet hvis man uheldigvis får stukket hånden gennem en rude.
Nerven kan også være påvirket i carpaltunlen, og kaldes seneskedehinde betændelse eller på fagsprog Carpaltunnel syndrom. Denne ”betændelse” er en irritation som skyldes ensidig gentagen belastning, eks. Strikke for meget, brodere, arbejde med gentagne bevægelser af håndleddet.
Hvis nerven bliver sutureret, anbefaler vi at patienten umiddelbart herefter følges i ergoterapien, da der både er behov for ødembehandling, bevægetræning og stimmulering af nervens område i hjernen (det sidste gennem bl.a. spejlbehandling).
Ødem skal holdes nede og det er vigtigt at bevare bevægeligheden i frie led.
Når bandage er fjernet kan træning påbegyndes. Smertegrænsen skal overholdes. Formålet med træningen er:
- forhindre deformitet,
- bevare tonus og kraft i ikke involverede muskler.
- Bevare og stimulere blodcirkulationen.
- Styrke den reinnerverede muskulatur.
- Fremme og bevare normal bevægelighed.
- Fremme/bevare den sensoriske funktion.
- Fremme koordination,
- forhindre trickbevægelser.
- Stimulere til at inddrage hånden i ADL.
De muskler som er påvirket er
M pronator teres
M flexor carpi radialis
M palmaris longus
M flexor digitorum superficialis
M flexor digitorum profundus (delvist)
M flexor policis longus
M abductor pollicis brevis
M flexor pollicis brevis (caput superficiale)M opponens policis
M lumbricale 1 og 2
Sensorisk er 2 finger, 2 og 3 finger og halvdelen af 4 finger – volart, mens dorsalt er tommel fingerspids, 2 og 3 finger + halvdelen af 4 finger ned til ca. ½ cm fra grundleddene.
Undersøgelse:
- Er et af de bedste tegn på medianus nerve svaghed/skade er at få patienten til at abducere tomlen, idet tommelabudktion, vil vise om abduktor pollicis brevis har nedsat kraft eller manglende funktion – sammenlign med modsatte hånd
Hvis det drejer sig om carpaltunnel syndrom kan undersøgelsen gøres via Phalens test – hvor håndleddet holdes maksimalt flekteret 1-2 min. Hvis der udløses paræstesier ( snurren og prikken i fingrene) er testen positiv = carpaltunnel syndrom.
Sensibilitet bør undersøges med Monofilament og 2 – punkts diskrimination – se vores skema til dette her
desuden bør du sikre dig at kooridnationen er ok f.eks. ved test med 9-hole-pegboard eller Jamar picking up test.
Et stykke tid inde i forløbet bør du teste for håndtrykskraft f.eks. med hånd dynamometer.
Behandling:
I det tidlige forløb og efter bandagen er fjernet bør du sikre dig at patienten ikke begynder på trickbevægelser idet disse kan være vanskelige af aflære. En skinne kan være med til korrigere tomlen til korrekt stilling – og den bør være på i alle aktiviteter patienten udfører i løbet af dagen.
Dette er et eksempel på en skinne som placerer tomlen i korrekt gribestilling. Kan fremstilles i Orfit materiale
Du kan finde mere info om dette her
Træning:
Sensibilitet stimuleres ved valg af forskellige materialer med varierende overflade.
Spejlbehandlling kan være medvirkende til både sensibilitetstræning og motorisk træning, idet spejlet illuderer aktivitet og denne illusion forplanter sig til hjernen og vil være medvirkende til at bevare funktioner som midlertidigt er hæmmet.
Krafttræning v.h.a. putty eller lignende produkter. Klemmer, bolde m.m.
Mht. Til varighed af træningen er det afhængig af niveauet hvor skaden er sket, og personene helbredstilstand. Spørg læge om dette.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.