”Lægen siger jeg bare skal bruge en bold for at få min hånd i gang”

oprettet d.

”Lægen siger jeg bare skal bruge en bold for at få min hånd i gang”

 

Ovennævnte udsagn har jeg hørt 1000 vis af gange, og ofte har personen så lånt en hård bold af venner eller børn, eller købt en tennisbold.

Gang på gang har jeg måtte skuffe en patient med at ”det er muligt lægen har sagt sådan” men det er ikke godt nok til dig.

Personen har ofte haft så dårligt håndknyt, at de dårlig nok har kunne holde om en tennisbold, og hvis de har, så har bolden blokeret for, at hånden kunne lukkes yderligere.

En anden ting er, at man ofte udelukkende tænker på at få lukket hånden, men!!!! Hvis ikke fingren kan strækkes ud, så kan man heller ikke gribe om et emne. Tænk på hvor langt fingrene skal ud, for at tage om en mælkekarton eller en vandflaske. Evnen til at åbne hånden er lige så vigtig som, at kunne lukke den.

Hvad er så det rigtige træningsredskab spørger patienten ofte – og der er det nødvendig at vide, hvad er årsagen til det dårlig greb og ligger der en sygehistorie bag ved.

  • Hvis det drejer sig om brud, og det vigtigste først at træne bevægelighed så hånden kan åbnes og lukkes, herefter trænes kraft. Så derfor er det vigtigt,at vide, hvornår bruddet er sket og dermed hvor meget tåler bruddet i belastning.

  • Er det gigt er der andre aspekter, så som, er det slidgigt eller leddegigt, eller er der aktivitet i gigten, er der opereret noget, eller er der indsat proteser.

  • Er det en neurologisk lidelse (blodprop,hjerneblødning eller sclerose eller….) Der er forskellige principper for træning af disse, alt afhængig af den individuelle persons problematik.

  • Er det hypermobilitet, så er der igen andre principper for hvordan man træner.

Så derfor er det vigtigt at man ikke bare køber en bold, men får den korrekte vejledning af en terapeut, som har viden om lige netop den problematik som er problemet.

 

Eksempel: en person har fået en operation i hånden, som desværre er endt med en infektion. Hånden er holdt i ro for at infektionen ikke spredes i 3 uger. Det har givet en meget hævet hånd og meget nedsat bevægelighed i alle fingre. Fingrene er helt strakt og kan kun rokke da patienten kommer til os.

Vi starter forsigtig træning med alle fingre med bevægetræning – bevægelse, bevægelse, bevægelse. Desuden handske for at bringe hævelsen ned. Patienten låner et håndledshjul med hjem, for at kunne træne håndleddet som også er stift.

Efter ca. En uge, er der så meget bevægelse i hånden, at patienten kan anvende en Dr. Winkler håndtræner.

Dr. Winkler giver bevægelighedstræning og dermed påvirkes hævelsen også.

Efter 2 uger er der tilføjet putty – den blødeste – for at få så meget kvalitet i bevægelsen (ikke kraft endnu).

Nu efter 3 uger er bevægeligheden så god, at patienten har fået små håndtræningsbolde med hjem til træning.

Så dette er et eksempel på, at træning med hænder er en proces, hvor man hele tiden må revidere hvad der skal trænes og hvor meget en hånd tåler.

Så det er på ingen måde bare en ”bold” som kan anvendes til træning, men forskellige redskaber alt afhængig af hvor i forløbet patienten er.

Råd og vejledning er derfor essentiel i et træningsforløb.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar