Når genbrug bliver pinlig

Når genbrug bliver pinlig

Vi har i den senere tid haft flere kunder, som er dukket op i vores firma, som har ønsket at købe produkter af os. Det er selvfølgelig ikke unormalt, men det unormale har været, at de har ønsket at købe produkter, som de egentlig har fået udleveret til låns af deres respektive kommune. Det har drejet sig om håndledsbandager og ødemhandsker.

Det er jo rigtigt fint, når en kommune har mulighed for at udlåne produkter midlertidigt, så borger kan hjælpes hurtigst muligt og komme i behandling omgående.

Det som har fået os op af stolen i disse sammenhænge er, at produkterne er nogle som andre har brugt før, og som er i en stand hvor det er pinligt. Der er pletter på produkterne, tråde hænger løse ud af sømmene, det elastiske i stoffet er sprunget flere steder og masker er løbet. Produkterne viser tydelige tegn på at være brugt mange gange, vasket mange gange og slidt i en grad hvor de burde have været kasseret. Produkterne tåler ikke kogevask, men max 40 grader – så hygiejnisk er det heller ikke optimalt.

Når en skinne eller ødemhandske er i en sådan tilstand, yder produkter ikke den forventede effekt. Ødemhandsken trykker ikke med den ønskede/forventede kompression, skinnen har ikke den ønskede stabilitet. Og dermed udebliver den forventede effekt af produktet.

De kunder som er kommet til os, har ikke ønsket at overtage et forvasket og slidt produkt. De har selvfølgelig ikke tænkt effekt, idet de har stor tillid til terapeuter som udleverer sådanne. Men de har syntes, at det var ulækkert at overtage et slidt og plettet produkt. De har derfor valgt selv at betale for et nyt produkt.

Vi har stor forståelse, for at man skal spare i mange kommunerne, men hvis det er på bekostning af den behandling vi som terapeuter skal yde, og som vores faglighed siger os at vi skal tilbyde, bliver det i den sidste ende en så ringe behandling, at man som kommune ikke har sparet nogle penge, men udsat patienten for en længere varende og mindre effektiv behandling, som i sidste ende både koster på sygemeldingstid og på øgede antal behandlinger i terapien.

Vores ødemhandsker til kr. 125 og vores håndledsbandager som koster fra 150 kr og op afhængig af model, burde ikke kunne få det kommunale budget ud af kurs. Og rigtig mange borgere vil gerne selv ofre tilsvarende beløb på, at få de rigtige produkter, og fra ny. Så vores anbefaling er, at hvis kommunen ikke har pengene, så bed borger selv om at køb.

At udlevere/udlåne et slidt og ulækkert produkt viser med stor tydelighed, at kommunen sparer og at det er de små ting som der spares på.

Vi synes denne form for genbrug er pinlig – og et dårligt image for de kommuner hvor man bruger denne "model".