Når bekymring tager magten.

Når bekymring tager magten.

 

Vi har oplevet det så mange gange i klinikken, men tackler det ofte forskelligt fra gang til gang.

 

Vi har ofte patienter i klinikken, som for første gang i livet oplever at komme i kontakt med sygehusvæsen, og for første gang mister kontrollen over egen situation. Måske har vedkommende brækket armen, eller fået en operation eller der er stødt en sygdom til (f.eks. gigt). Det at komme i kontakt med sygehusvæsenet/sundhedsvæsenet, kan være vanskeligt at navigere rundt i, hvis man ikke har været der før.

 

Hvem er det som bestemmer og kontrollere den situation man er havnet i. Er det lægen (som ofte skal bede om tilladelse og accept af patienten til en intervention), er det sygeplejersken, er det chefen på jobbet eller…….

 

Ud over denne form for usikkerhed – kan patienter også miste kontrollen hvis de ikke føler de bliver hørt i det travle væsen. Ikke oplever forståelse og lydhørhed. Og dermed ikke får eller opfatter den information der bliver givet.

 

Patienter står ofte som ”lus mellem 2 negle” og aner ikke sit levende råd. Og ingen kan/vil vejlede om hvad som er bedst.

 

Mange søger hjælp hos Dr. Google – og der havner man i en jungle af gode og dårlige råd, skrækhistorier og vildledende informationer. Hvad er rigtigt og hvad er forkert?

 

Det efterlader ofte patienter med store bekymringer, for hvad er rigtigt og hvad bliver bedst for mig. Hvornår kan jeg vende tilbage til der hvor jeg var før kontakt med sundhedssystemet, hvor længe varer det før jeg er frisk. Hvornår kan jeg vende tilbage til arbejde, hvor længe bør jeg være sygemeldt. Hvornår kan jeg selv lave mad og klæde mig selv på osv.

 

Der er rigtigt mange spørgsmål, og hvis man ikke kan få løsning på disse, føler man at der er langt vej, før man kan se lyset for ende af tunnelen.

Dette bliver til en bekymring, som kan vokse i løbet af ingen tid, og være årsag til at patienten handlingslammes, og ikke aner sit levende råd. Nogle sætter sig ned og venter, og håber det går over. Andre træner helt vildt og er lige ved at lave en ny skade. Atter andre får en depression og mister grebet om livet.

 

Vi har i årenes løb lært en masse fra de forskellige situationer patienter havner i. Aller vigtigst er information og oplysning. Jo mere man kan få tingene ned på et plan hvor patienten kan forstå hvad det er der sker i kroppen, jo nemmere er det at fjerne bekymringer. At kunne fortælle hvorfor knoglen heler hurtigere end bindevævet, og at muskler hurtigt kan blive stærke, men at det er bindevævet der er det svage led i helingsprocessen, gør meget ofte underværker. Når man fortæller at bindevæv kan være op til 1 år om at blive stærk efter en længere tids immobilisering, og at det kræver lang tids træning at komme på niveau igen, kan give ro. Især når man fortæller at det gælder for ALLE – også den professionelle fodboldspiller (som ofte er hurtigere på banen igen, men risikerer varige skader).  

 

Alle sammenligner sig med hinanden – naboen faldt også og brækkede håndleddet og var på job 2 uger efter f.eks. Men skader og sygdomme kan ikke sammenlignes, og vi er som personer meget forskellige både som mennesker men også på det fysiologiske plan omkring vores vævs heling.

 

Man kan ikke bare lige fjerne en bekymring, men man kan forklare på et for patienten forståeligt sprog, hvad der skal til og hvad de selv kan gøre. Og med nogle diagnoser kan man sætte tid på. Man kan hjælpe med at tilrettelægge dagens gøremål både hvad angår træning, men også daglige færdigheder (ADL) – så patienten har en rettesnor for hvad der er bedst for ham/hende. Man kan lytte og forklare og måske give nogle ord med på vejen, som vedkommende kan brug i forhold til netværk og familie. Hvorfor er det at det tager så lang tid, hvornår er jeg ude af denne suppedas igen, hvornår forventes det at jeg kan starte på job igen, tage opvasken, lave mad m.m.

 

I den første del af kontakten er det vigtigt at få at vide hvad som er første prioritet for patienten. Er det at kunne gå på arbejde, at skifte ble på et barn, lægge make-up, tage tøj på, knappe skjorten, lave aftensmad eller…. Der kan være så mange problemer, som ikke lige står skrevet udenpå patienten, men som fylder rigtigt meget, og som vi som ergoterapeuter måske har en enkel løsning på med tricks (andre metoder) eller hjælpemidler som kan benyttes i en kort tid.

 

Så står du midt i en suppedas med bekymringer efter en operation, skade eller sygdom, og hvor du ikke kan se lyset for enden af tunnelen, kan det være en god ide at kontakte en terapeut, som kan forklare for dig hvad baggrunden er for hvorfor tingene ser ud som de gør, guide dig, og hjælpe dig med de rigtige valg for at komme videre både træningsmæssigt men også med hverdages mange gøremål.