Motivation er vanskeligt.
Jeg er i gang med at læse bogen ”Jytte fra marketing er desværre gået i dag” skrevet af Morten Münster. Og egentlig var formålet et helt andet med at læse denne bog, men min ergoterapeuthjerne oversætter til ergoterapi og til genoptræning og behandling. Så du får lige min ”oversættelse” af salg til ergoterapeutisk træning og behandling.
Et valg vi skal tage kan deles i 2 kategorier – den hurtig – nr. 1 – og den langsomme – nr. 2. Den hurtige er når vi spørger et barn om det vil have en is – det hurtige svar er JA. Der skal ikke tænkes over det overhovedet. Det vanskelige er, hvis vi spørger om det skal være med jordbær, vanilje, eller chokolade. Om der skal være overtræk på. Om det skal være i en vaffel eller på en ispind. Der bliver rigtig mange valg som skal træffes og det vil tage tid at tænke over. Så det er den langsomme beslutning – nr. 2.
Det samme gælder for alle andre ting i livet som vi beslutter. Noget siger vi prompte ja til – andet skal overvejes. Når vi tænker på genoptræning og lægen spørger patienten om de vil henvises til genoptræning, så vil svarer ofte være et hurtigt svar med JA – og så er den beslutning taget. Men når de så kommer til træning, og finder ud af at det kræver en egen indsats så bliver det nogle gange svært. For en ting er hvad vi VIL en anden ting er hvad vi GØR.
Som ergoterapeut oplever jeg mange som beder om øvelser til hjemmetræning og vejledning samt også køber redskaber, som de kan træne med. Men tit kommer de næste gang med dårlige undskyldninger for, at de ikke fik det gjort.
Vi har alle intentioner om hvad vi vil – noget andet er hvad vi gør eller får gjort. Tiden er en væsentlig faktor for os alle. Så hvordan skal vi få folk til at gøre det de vil.
Søren Kierkegaard har skrevet følgende omkring motivation: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.
Så vi må som terapeut stikke en finger i jorden og finde ud af både hvad VIL patienten og hvad vil patienten have mulighed for at GØRE.
Jeg har set træningsprogrammer som har mange øvelser og hvor man anbefaler 3 x 30 repetitioner. Det alene vil ikke få mig til at gøre det. For der skal sættes rigtig lang tid af, jeg vil blive meget trænings øm, og kan jeg være sikker på at få det rigtige resultat??
Når jeg har patienter, giver jeg et kort program med få øvelser den første gang (ikke på nogen måde en tidsrøver), med få repetitioner, så de får mulighed for at gøre øvelsen ude at bliver alt for øm (ømheden vil ofte gøre at de ikke får gjort øvelse næste dag – og så bliver det nemt glemt igen hvad det var de skulle gøre). Ved næste besøg følges op på øvelsesprogrammet, og så kan man vurdere om patienten gør som der er blevet sagt, eller om det bare er noget de vil!
Derfor er det vigtigt at finde øvelser/programmer som er så lette (men alligevel brugbare) som gøres som en beslutning 1 (uden de store overvejelser), og ikke store og langvarige programmer som man skal overveje (beslutning 2) om der er tid til.
Så anbefaling herfra er: find så lette og gode øvelser at beslutning bliver en etter, og det er både noget patienten vil og gør.
Du kan finde lette øvelsers programmer her https://kcpedersen.dk/webshop/151-oevelsesvejledninger-/
God træning
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.