Hvordan får du succes med din patienter

Hvordan får du succes med din patienter

Jeg er lige nu i gang med at læse Morten Münsters bog ”Jytte fra marketing er desværre gået for i dag”. Denne bog lærer mig utroligt meget om mennesker – og en del af det kan jeg overføre på mit virke som somatisk behandlende ergoterapeut.

Der er i bogen både beskrevet noget om beslutningsprocesser og hvordan vi tager stilling til ting og valg i livet, men lige nu læser jeg om forventninger, og hvad der skal til for at noget opleves som en god oplevelse, og som vi gerne fortæller andre om, og som kan smitte af på et godt omdømme enten som person eller som faggruppe.

Den anden dag talte jeg med en tidligere kollega som havde været til behandling hos en terapeut for en skulderproblematik, og nu bad om at komme til en anden, fordi det havde været en negativ oplevelse. Min kollega var bliver udspurgt i næsten en time om smerter fra 0-10, når hun gjorde forskellige ting i sin hverdag. På intet tidspunkt havde terapeuten rørt ved hende, og der blev ikke instrueret i øvelser. Ved afslutning på første session blev der informeret om, at man i næste uge ville se på et øvelsesprogram. Ved næste møde, blev hun udspurgt om nøjagtig de samme spørgsmål som ved første session, og der blev stadig ikke givet øvelser. Det gav så negativ en oplevelse, at hun bad om en anden terapeut, og nu er godt i gang med træningen.

Det er vigtigt at undersøge grundigt inden behandling, men det er også vigtigt at finde ud af hvad forventer denne patient og hvor ligger energien til selv at handle og at kunne handle.

De fleste forventer når de er henvist til genoptræning, at de også får genoptræning. De forventer bestemt ikke at de skal igennem et stort undersøgelsesprogram, for det har de været flere gange inden de kommer til genoptræning.

Morten Münster skriver med min fortolkning, at der skal så lidt til at få ”gode point i bogen”. Når jeg tænker på min hverdag, så vil jeg gerne dele en af mine erfaringer her, for at du kan få succes med dine patienter.

Når du har været på en restaurant, hvad er så det som gør det til en god oplevelse og som du måske gerne vil dele med vennerne på Facebook? Det er måske den humoristiske tjener som giver en god stemning, eller super lækker mad på trods af lang ventetid. Eller omvendt - hvis det er en dårlig oplevelse, vil du måske advare vennerne om at tage dertil for de har snavset bestik eller en ”flue i suppen”.

Det er de ting vi husker, som gør forskellen på oplevelsen.

En imødekommende person som tager pænt imod, er allerede et ”billigt trick”.

• Mød din patient med venlighed, og åbenhed.
• Lur samtidig på de gratis informationer som er
  • hvordan tages jakken af
  • giver vedkommende hånd
  • er der levende øjne
  • ser de smertefulde ud.
  • hvordan er bevægemønstret.
  • virker personen tryg ved dig eller er han/hun bange og nervøs.

Du får så mange informationer ved første møde, som du kan tage med ind ved undersøgelse og behandling, så du hurtigt kan få en fornemmelse af hvilken person du står overfor.

Jeg har altid læst journalen inden jeg møder patienten, så jeg selv er forberedt på egne forventninger til mødet. Men det er også vigtigt at høre patienten fortælle om forløbet, for så får du indblik i, hvad de selv ved eller tror de ved.

LYT LYT LYT LYT

Skriv gerne noter så patienten ser at det han/hun fortæller er vigtige punkter, og vær åben. Stik en finger i jorden og find ud af, hvilke forventninger patienten måtte have. Når dette er gjort, kan man begynde med en undersøgelse, men sørg for at patienten også når, at få noget med hjem.

Hermed mener jeg, at man nogle gange med udgangspunkt i journalen allerede har et indblik i hvad der må gøres og derfor kan nogle undersøgelser vente til næste gang. Men gør det allermest nødvendige først, og giv så et øvelsesprogram eller skinne eller hvad der nu skal til, for at patienten allerede er i gang med optræning. Giv information om hvad han/hun selv skal gøre til næste gang, og luk lidt op for hvad der sker næste gang (f.eks. næste gang forventer jeg at vi kan begynde med lidt svære øvelser, for jeg forventer at du får bedre bevægelighed med disse øvelser, som du nu træner med hjemme).

På denne måde har de fleste mennesker, dermed fået opfyldt de forventninger de har, når de er henvist til genoptræning. Det giver plus point i bogen og gør, at patienten føler det giver mening at komme igen.

Nogle patienter er dybt frustrerede. Jeg havde for mange år siden en patient som mente han skulle til fysioterapi og ikke ergoterapi. Han havde hørt, at man sad og flyttede tændstikker på et bræt i ergoterapi, og han mente, at han skulle have flere kræfter i hånden, og det mente han ikke han fik af at flytte tændstikker. Han havde en stor og kompleks håndskade, og skulle bestemt have ergoterapi. Men jeg lod ham snakke et stykke tid, lod ham brokke sig, mens jeg bare lyttede stille og roligt. På et tidspunkt brænder galden ud, hvilket det også gjorde hos denne mand. Så spurgte jeg ham ind til hvor mange fingerkræfter han ville få med stive fingre? Og så forklarede jeg ham stille og roligt hvad jeg kunne og hvad jeg mente vi skulle gøre, for at han kunne få flere kræfter i fingrene. Han havde ikke mere negativitet i sig, hans frustration var kommet ud, han havde oplevet, jeg havde hørt på ham, og vi blev de bedste ”venner” og hånden fik de kræfter, han kunne opnå med så skadet en hånd.

Selvfølgelig skal man ikke finde sig i hvad som helst, men nogle er så frustrerede over deres situation, at det åbenbart lige bliver dig som det går ud over den dag. Ved at lytte og ikke ”svare igen af samme skuffe”, vil ”gassen gå af ballonen” og efter kort tid, vil man kunne tale fornuftigt med hinanden.

Så giv patienten tid til at komme ud med frustrationen

LYT LYT LYT LYT

Alle mine patienter er også kunder. Min praksis lever af private patienter, hvilket vil sige at de selv betaler for en tid i klinikken eller deres forsikringsselskab gør. Derfor skal mine patienter også have en fornemmelse af at have fået noget med hjem, allerede første gang de er hos mig, ellers finder de en anden. For så er man ikke dygtig nok. For mig er det vigtigt, at de går hjem med gode oplevelser i hukommelsen, så de anbefaler mig til venner og familie.

Hvis man som offentlig ansat også tænker på at patienten er en ”kunde”, så vil patienterne kunne huske den gode oplevelse i en svær tid, og de vil huske en dygtig terapeut, som var engageret.

Det er en form for markedsføring uanset om man er offentlig eller privat ansat, og vil derfor også være en markedsføring af faget Ergoterapi, og forhåbentlig vil det føre til en masse god omtale af vores fantastiske fag og af dig som den engagerede terapeut.

Så ved jeg godt at der ligger nogle krav fra ledelse og politikere, der er en tid som skal overholdes osv. men jeg er 100% sikker på, at de også ønsker at patienter går fra genoptræning med en god oplevelse så den offentlige behandling får god omtale.

Rigtig god arbejdslyst kære kollegaer