I hverdagen bruger vi alle mange forskellige værktøjer. Lige fra knive og gafler til store hamrer. Har man problemer med hænderne, vil det rigtige værktøj være essentielt for at få hverdagen til at fungere. Vi kender alle problemer med skruelågsglas, hvor man kan blive temmelig gal over ikke at kunne åbne et glas rødbeder. Eller pålægspakken som man til sidst jager en kniv i, fordi man ikke kan få fat i den lille trekant i hjørnet. I disse tilfælde behøver man ikke at have specielle problemer med hænderne. Skidtet er bare ikke til at åbne.
Så når man står der med raske hænder og ikke kan få åbnet en indpakning, så kan jeg levende forestille mig hvor svært det er med dårlige hænder.
Man burde få industrien til at få øjnene op, vel vidende, at hvis det er for let at åbne en emballage, så kan den næsten også gå op af sig selv, og dermed vil hygiejne være en saga blot.
Når jeg er på rejse - elsker jeg at gå i butikker med køkkengrej. Der finder man nogen gange spændende ting til køkkenet. Som da jeg for 2 år siden var i Schweiz og fandt den elektriske dåseåbner, den elektriske skruelågsåbner og også den elektriske flaskeåbner. Disse 3 ting har gjort min hverdag lettere, og det er lykkedes mig at få lov til at sælge dem her i Danmark. Det har været en stor succes, og jeg er ikke i tvivl om hvor meget det har lettet manges hverdag efter disse ting er kommet til landet. se her
I denne uge har jeg ledt efter sakse. Fiskars Softtouch sakse har været mine foretrukne i mange år, men jeg har også knækket en del i tidens løb, når jeg har været lidt for voldsom ved dem. Jeg fandt hos Fiskars forleden deres nyhed som hedder ServoCut Heavy-Duty, som foruden at have et behageligt greb, også har udveksling på klippefunktionen, så man kun behøver den halve kraft for at klippe. Jeg har nu haft den i huset et par dage, og nyder at den er her og at den letter min hverdag. Jeg har fået en aftale med Fiskars om at måtte sælge den, så den ligger også på hjemmesiden se her.

Har nu haft et par patienter i denne uge, med smerter i hænderne p.g.a. gigt. Mærker det, som jeg sikkert også selv ville forventer, at patienterne håber på, at hjælpemidler eller skinner/bandager giver en hverdag uden smerter.
Når man sidder overfor en patient, er det svært at forstå at patienten ikke kan indse, at når man har en kronisk sygdom, bør man indrette sit liv efter det. At man i hverdagen skal tage hensyn, og ikke tro at tingenes tilstand går over.
Men når man, som jeg, også sidder på den "forkerte" side med en ægtefælle som har ondt, fatter man ikke, at lægerne ikke kan gøre noget til at ændre tingenes tilstand. "Så gør dog noget" har man lyst til at skrige - "forstår det dog" - og man synes man er i andres vold, og ingen gør noget.
Det er vigtigt som behandler at kunne sætte sig ind i patientens situation. Jeg er een gang for meget som pårørende, blevet stillet over for udsagnet " der er andre som har det værre end din pårørende". Men med en syg pårørende sidder man nogen gange i "l..." til halsen, og kan bestemt ikke se hvad andres problemer kommer een ved.
Så - prøv som behandler en gang i mellem at sætte dig på den anden side af bordet. Vi terapeuter mener vi kan forstå patientens hverdag og deres problemer, men vi bør også forsøge at sætte os i deres sted og tage deres "briller" på, for at forstå hvordan hele problematikken hænger sammen.
Den ene patient som jeg har set i denne uge, kan ikke åbne sit hårspænde, p.g.a smerter i sine fingerled. Umiddelbart kunne man have lyst til at sige, så find et andet hårspænde som ikke kræver samme kraft. Men på den anden side, så er det spænde måske med til at give personen et udtryk for sin personlighed, og en form for image. Hvis det ikke var vigtigt, havde hun nok ikke nævnt det.
Så nu tænker jeg, hvordan kan jeg løse dette "lille" problem, som lige nu vokser i mit hoved, og får mig til at prøve at tænke kreative tanker og løsningsmodeller.
Jeg håber jeg kan hjælpe min patient. Har du forslag - kom gerne med det.

I de sidste par måneder har jeg fået flere opkald hver uge fra personer som fryser om hænderne. Årsagen til at de ringer til mig, er at de på HMI databasen kan se at jeg forhandler varmehjælpemidler. Der spørges selvfølgelig til priser og funktion.

At fryse om hænderne er et almindeligt problem for de fleste mennesker, men har man en sygdom eller været udsat for en skade på hænderne, er kuldeoverfølsomhed ekstrem mere vanskelig at tackle. Det påvirker hverdagen og bevirker f.eks. at man ikke kan købe ind, hente posten i postkassen, lufte hunden, sætte sig i en kold bil og køre på arbejde, cykle og meget mere.
De personer som henvender sig til mig, har for de flestes tilfælde en varig lidelse - eks. Raynaud (hvide fingre), skleodermi, gigt i forskellige former, nerveskader efter uheld og kredsløbsforstyrrelser af forskellig årsag. Nogle af diagnoserne bevirker også at man indendørs har svært ved at klare hverdagsaktiviteter.
Er det kun et spørgsmål om at få varme i hænder/fingre igen når man kommer ind eller for at få gang i hænderne, kan man benytte paraffin bad, eller endnu lettere: varmehandsker som hurtigt kan varmes i mikroovn - eks. Julie-P varmehandske ( http://www.kcpedersen.dk/product.asp?product=1258 ). Men er det for, at man kan opholde sig i længere tid udenfor, er det vigtigt at man finder handsker som er medicinsk godkendt, og som kan holde varmen i længere tid. Desuden er det vigtigt at finde handsker som passer på den/de funktioner man ønsker at kunne gøre med handskerne på. Eks. skal de være vandtætte, skal de være forstærket i grebet så man kan holde fast i værktøj m.m.
At det er medicinsk godkendt betyder at produkterne opfylder EUs krav til medicinske produkter, og det betyder for varmehjælpemidlerne at de ikke må kommer over 43° for at være sikker på at personen ikke bliver forbrændt (der skal bl.a. være en sikring som forhindre varme over 43°).
Se mere om varmehjælpemidler på http://www.kcpedersen.dk/group.asp?group=316 hvor du vil finde både hjælpemidler til voksne og børn.
Det er forskelligt hvordan kommunerne tackler en ansøgning. Men umiddelbart vil jeg skønne at ca. 90% af mine kunder får dem bevilget af kommunen (det fulde beløb).
For at kunne ansøge og håbe på at man kommer i betragtning kræves det, at en læge har stillet en varig diagnose og at der er et reelt behov i forhold til at kunne klare hverdagens aktiviteter.