Undersøgelse af sensibilitet.
For personer som har været udsat for skader hvor nerver er påvirket, er det vigtigt at der undersøges nøje for hvordan nerven/nerverne fungerer. I nogle tilfælde er det kun følesansen er der påvirket, i andre tilfælde er motorikken også ramt. Alt afhængig af hvor skaden er sket. Jeg ser ofte personer som er opereret i hånden, og hvor følenerverne omkring arret er påvirket, og hvor motorikken ikke berørt. Men jeg ser også personer hvor både motorik og sensibilitet er påvirket, og at undersøge og gøre det løbende er også en motivationsfaktor for patienten for at træne.
At undersøge sensibiliteten er nødvendig for at vide hvor skadet nerven er, idet en viden om skadens omfang, også forebygger yderligere skader. Hvis man f.eks ved at følesansen ved lille finger er ophævet, så skal man passe på hvor man lægger hånden hvis der er kolde/varmt et sted.
Det er desuden vigtigt at kende til skadens omfang, så et træningsforløb kan tilrettelægges.
Case. Jens på 15 år havde i kådhed fået hånden igennem en rude, og ramt den nerve som hedder medianus. Nerven blev syet og efter nogen tid var motorikken god og Jens blev sendt i byen af mor, for at hente en dybfrossen kylling. Jens bar den hjem i hånden, og kom hjem med en frostskade på tommel og pegefinger. En aften sad Jens sammen med kammerater og de havde et stearinlys tænde – kammeraterne og Jens konkurrerede om hvem som kunne holde en finger længst i flammen. Det kunne Jens, for han kunne ikke mærke noget, så som resultat kom der en brandskade.
Som du kan se af ovenstående case, er det vigtigt at man kender til sin nerveskade og agerer ud fra denne viden, og dermed også passer på at forebygge for skader. Derfor er det vigtigt at terapeuten undersøger nerven nøje, og informerer patienter om dette, så patienten ved hvad der skal passes på i hverdagen.
Jeg har for en del år siden oversat en vejledning i undersøgelse af sensibilitet og motorik – jeg linker her til dokumentet du kan downloade.
Alle de viste produkter finder du på vores hjemmeside.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.