Etik og moral
I de seneste måneder har vi alle været ramt af Covid-19 og mærket på vores krop de forandringer som har været nødvendige for at bringe smitten ned.
Vi har aldrig sprittet så meget hænder og berøringsflader, vi har aldrig været så isolerede og alle har vist forskellige former for samfundssind, for at vi alle kunne komme gennem den krise, og komme hele ud på den anden side med så få tab af menneskeliv som muligt.
I K.C. Pedersen solgte vi før Covid-19 mundbind/masker – vi kunne sælge dem i kasser med 50 stk i til ca. kr. 50 excl moms og levering. Så kom Covid-19 og vi forsøgte at skaffe mundbind hjem, idet forespørgslen var enorm. Vores leverandør øgede prisen, så vi var nødt til at følge med og tage 110 kr. for samme produkt. Ved næste bestilling var vi oppe på en salgspris på over 450 kr. (Prisen steg på blot 2 uger). Og det var også det vi så, at andre firmaer tog for lignende produkter. Vi stoppede op – kiggede hinanden i øjnene, og blev enige om, at den ”galej” ville vi ikke være med på, for umiddelbart var produkterne ikke blevet så meget mere værd, sammenlignet med tidligere. Godt nok er er noget der hedder ”udbud og efterspørgsel”, men vi ville ikke være med til at støtte, at nogle tjente så meget på en så alvorlig sygdom. Så vi stoppede salget af mundbind. Hvilket vi ikke har fortrudt.
Når vi er i den boldgade omkring at lave penge på sygdom, så oplever vi indimellem patienter hos os, hvor de f.eks. undre sig over prisen på en fingerskinne. Jeg kan være i tvivl om, om man kan sammenligne produkterne (der kan være kvalitetsforskel) – men en fingerskinne med samme funktion sælger vi for 300 kr. mens andre tager over 1000 kr. Vi oplever det samme med håndledsbandager (og her kan der selvfølgelig være forskel på materialerne). Men fordi at der har været en fagperson indover, behøver en håndledsbandage ikke at koste 9000 kr. Håndledsbandager er sjældent individuelt fremstillet og derfor ikke syet efter mål, så det er ren tilretning fagpersonen gør.
Jeg bliver så ked, når jeg oplever at man skruer prisen gevaldigt op, for at tjener mange penge på andres sygdom.
Jeg ved, at jeg også tjener penge på folks skader og deres behov for skinner og bandager da det er mit arbejde, men at tage f.eks. 9000 kr. for en håndledsbandage fordi jeg bruger min faglighed, det har jeg ikke samvittighed til.
Det jeg egentlig ønsker med dette blogindlæg er, at gøre opmærksom på det rimelig i prissætning, bede om en etik og moral, som viser samfundssind og som gør det muligt for syge og handicappede at have et ordentligt liv.
Svar
Svar
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.