Har du købt ”katten i sækken” i din sundhedsforsikring.
Vi oplever desværre flere og flere patienter i vores klinik Ergoklinikken, som har en sundhedsforsikring, men hvor sundhedsforsikringen ikke dækker alle personens behov af sundhedsydelser.
Mange sundhedsforsikringer dækker ofte det beløb som mangler, når sygesikringen har dækket delvis en ydelse, f.eks. hos en fysioterapeut eller kiropraktor. Altså en ydelse man får dækket af sygesikringen.
Men f.eks. ergoterapi er ikke under sygesikringen, og det betyder derfor, at der er sundhedsforsikringsselskaber som ikke dækker ergoterapi.
Nogle sundhedsforsikringer dækker et vist beløb, men ikke det fulde beløb for en behandling, og derfor må patienten selv betale resterende, eller stoppe op og ikke kunne fuldføre et behandlingsforløb fordi økonomien ikke er til det.
Man må huske på at ergoterapi er en bacheloruddannelse på samme uddannelsesniveau med fysioterapeuter, jordmødre, sygeplejesker m.m. Alle uddannede ergoterapeuter modtager en autorisation fra Sundhedsstyrelsen efter endt uddannelse, som garanterer at det man yder som ergoterapeut er en ydelse som er godkendt og annerkendt i det officielle sundhedsvæsen.
Ergoterapeuternes fagforening, Ergoterapeutforeningen, arbejder intensivt på at ergoterapibehandling også dækkes af Sygesikringen. Men indtil det er på plads, er det vigtig at du finder ud af om du har købt ”katten i sækken”, og om din sundhedsforsikring dækker ALT hvad man kunne tænke sig du får brug for.
De behandlinger ergoterapeuter giver, kan ikke erstattes af en anden faggruppe. Ingen går til fodterapeuten, hvis det er tænderne det er galt med.
Det samme gælder inden for de ergoterapeutiske behandlinger. En ergoterapeutisk behandling tager primært udgangspunkt i patientens hverdag. Ergoterapeuten undersøger patienten for at se hvilke funktioner der ikke fungerer, finder træningsmetoder for at få funktionen tilbage og holder løbende øje med om træning skal intensiveres eller om der skal gøres andre tiltag.
Andre tiltag kan være tilpasning af skinner, finde relevante hjælpemidler eller finde på andre løsningsmetoder til hverdagens opgaver. F.eks. åbne en mælkekarton hvor man normalt skruer et låg af, men anden måde kan være at klippe toppen af.
En ergoterapeutisk behandling kan IKKE overtages af andre fagpersoner – ergoterapi udøves af ergoterapeuter. Og har du fået ordineret ergoterapi af lægen, så sørg for at det er en ergoterapeut som du kommer til.
Så opfordringen herfra er - læs din police igennem hvis du har en sundhedsforsikring – overvej hvad du tror du får brug for – og overvej om du skal skifte selskab eller udbygge din sundhedsforsikring. Og skal du tegne en ny sundhedsforsikring – så overvej samme spørgsmål, og check om den dækker det du ønsker den skal, og om du økonomisk får dækning for ALT.
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.