Kompression og arvæv
Rigtig mange oplever et stramt og irriteret ar efter en operation/skade.
Arret kan være irriteret fordi der sidder en lille nerve-ende og ”stritter” som ikke er kommet på plads efter indgreb. Nogle ar heler stramt op og andre bliver irriterede og røde.
Der er flere vigtige komponenter ved opheling af ar, som man skal tage i betragtning.
Rigtig mange rører ikke ved arret mens det heler, for tænk hvis….. Mange masserer ikke området omkring, og i det hele taget beskytter de fleste det ophelende område.
Denne beskyttelse forstår jeg godt, men samtidig giver denne beskyttelse virkelig problemer efterfølgende.
Arret bliver stramt og begrænser bevægeligheden og det gør ondt.
Det er derfor vigtigt at bevæge og berøre området under opheling – gerne strække lidt i vævet, så det ikke vokser fast til de underliggende strukturer.
Bevægelse er vigtigt – bevæg dig så huden strækkes og trækkes sammen (den elektricitet skal genopbygges).
Det er vigtigt, at det ophelende arvæv ikke tørre ud og bliver stift – så du kan tilfører fed creme og evt. også anvender silikone (se her https://kcpedersen.dk/webshop/154-arvaev/) – masser gerne men anvende evt. en massagecreme/olie uden parfume (det er stadig meget ny hud som ikke tåler hvad som helst).
Hvis det drejer sig om en nerveende som er irriteret, så kan det være en fordel med silikone – hvor der finde forskellige modeller som virker som stødabsorbering. Ved at bruge denne aflastning af et område, sikre man sig at legemsdelen bliver brugt, og dermed bliver arvævet mere smidigt og hærdet med tiden https://kcpedersen.dk/webshop/155-finger/
Silikone vil være med til at øge blodgennemstrømningen – der bliver holdt lidt på varme og fugten under silikonen – og det medvirker til at gøre arret pænere og får det i niveau. Samtidig giver silikonen en lille smule kompression, som gør at det holder sig i niveau med det øvrige væv.
Kompression kan desuden benyttes, f.eks. som en forbinding (Wrap - https://kcpedersen.dk/webshop/213-catell-wrap/3208-catell-wrap-5-cm-bred-/) eller som et bælte. Det er vigtigt at kompressionen ikke snøres og blodforsyningen hæmmes.
Ved større skader og brandsår findes der forskellige typer kompressionsbeklædning, som for vores tilfælde kommer fra det finske firma Lymed – der findes både produkter efter standardmål og vi kan sy efter individuelle mål. Disse kompressionsbeklædninger fremstilles til alle kropsdele. Se mere her https://kcpedersen.dk/webshop/205-kompression/
Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.