Kompressions handsker til ødem og gigt

Oprettet d.

Kompressions handsker til ødem og gigt

Vi ser jævnligt reklamer for handsker som fremmer cirkulation og lindre smerter.

Vi vil gerne her gøre opmærksom på, at der er faktorer, som skal være til stede ved køb af handsker med disse formål for øje.

Ved køb af kompressionshandsker

Først og fremmest skal handsken passe til hånden. Dvs. at du skal kunne måle dig frem til hvilken størrelse som er optimal for dig.

  1. Det er vigtigt at vide, hvor mange mm kviksølv handsken trykker med. Det betegnes som kompressionsklasse, og de 2 kompressionsklasser som kan anvendes til ovenstående formål er 1 og 2. 1 ligger på 15-21 mmHg og 2 på - 23-32 mmHg. Ved at være obs på dette, sikre du dig, at du får kompression og hverken for lidt eller for meget.

  2. Du skal overveje hvornår du skal bruge handskerne. Vi anbefaler gigtpatienter at sove med handskerne, da mange derved har mindre hævede led om morgenen, og dermed kommer lettere i gang. Har du derimod en håndskade, er det vigtigt at have handsken på i løbet af dagen, så hånden ikke hæver og at hævelsen holdes nede i løbet af dagen. Evt. bør man med en håndskade også have handsken på om natten. Tal med din terapeut.

  3. Hvis handsken bruges om dagen, så hav fingerspidserne frie (hvis du ikke har hævelse der), for så kan du bruge din hånd og stadig have god hudkontakt med de ting du tager fat i. Skal du bruge handsken om natten, så er det en god ide at have lukkede fingre.

  4. Prøv handsken af mens du er vågen og kan holde øje, så du er 100% sikker på at handsken ikke modvirker formålet.

Vi forhandler forskellige handsker, både dyre og billige. Start med de billige og finder du ud af, at du har et varigt behov, så gå over til de dyre.

 

Du er meget velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål omkring kompressionshandsker. Vores telefon nummer er 46562968 og du kan fange os i hverdagene mandag til torsdag 8:30 - 15:30 samt fredag fra 8:30 - 15:00

Kærlig hilsen

Kirsten C. Pedersen, Speciel ergoterapeut i håndterapi.

 

Kirsten Pedersen

Kirsten har mere end 40 års erfaring med håndterapi og arbejder som privatpraktiserende special ergoterapeut i egen praksis: Ergoklinikken.

Kirsten har skrevet flere bøger, hvoraf flere bruges under uddannelsen til ergoterapeut.


Kommentar(er) 2

  • Kirsten Pedersen
    Kirsten Pedersen

    Det er noget din behandler - læge/terapeut vurderer ud fra diagnosen og det behov der er. Jeg beklager jeg ikke kan være mere præcis, men det er i høj grad diagnosen som bestemmer.

    Svar

  • lene brun
    lene brun

    Hej Kirsten Hvordan kan jeg afgøre, om der skal bruges kompressions klasse 1 eller 2 ?

    Svar

Skriv din kommentar