Hvad er slidgigt? En fagpersons guide til forståelse og håndtering

Som ergoterapeut med over 40 års erfaring har jeg mødt mange mennesker, der kæmper med slidgigt i hverdagen. Denne tilstand, der påvirker millioner af danskere, kan være både smertefuld og begrænsende, men med den rette viden og indsats kan man leve et aktivt liv trods diagnosen.

Hvad er slidgigt egentlig?

Slidgigt, også kendt som osteoartrose eller artrose, er en lidelse, der påvirker leddene i kroppen. Når man har slidgigt, nedbrydes brusken, der normalt fungerer som en stødpude mellem knoglerne. Dette fører til, at knoglerne begynder at gnide mod hinanden, hvilket kan forårsage smerte og nedsat bevægelighed.

Trods navnet "slidgigt" skyldes tilstanden ikke kun mekanisk slitage. Nyere forskning viser, at sygdommen er langt mere sammensat og involverer flere faktorer end blot slid på leddene.

Grundet nedsat bevægelighed, ofte pga. smerte, gør at sygdommen ikke kun rammer brusken, men påvirker hele leddet, inklusiv ledkapslen, den omkringliggende knogle og muskler. Dette helhedsbillede er vigtigt for at forstå, hvordan man bedst håndterer tilstanden.

Hvordan mærkes slidgigt i kroppen?

De mest almindelige tegn på slidgigt omfatter:

• Smerter i de påvirkede led, især ved bevægelse eller belastning
• Stivhed i leddet, særligt efter hvile eller om morgenen
• Nedsat bevægelighed i det påvirkede led
• En knasende eller knirkende fornemmelse (krepitation) ved bevægelse
• Hævelse omkring leddet

For mange starter symptomerne gradvist og forværres over tid. I begyndelsen oplever man typisk smerter ved aktivitet, som forsvinder i hvile. Efterhånden kan smerterne dog også mærkes i hvileperioder og forstyrre nattesøvnen.

En vigtig forskel fra andre ledlidelser som leddegigt er, at morgenstivheden ved slidgigt normalt aftager efter kort tid (under 30 minutter), mens den ved leddegigt kan vare flere timer.

Hvem rammes af slidgigt?

Slidgigt kan ramme alle, men nogle faktorer øger risikoen:

• Alder: Risikoen stiger med alderen, og omkring 80% af danskere over 50 år vil opleve slidgigt i større eller mindre grad
• Køn: Kvinder har større risiko for at udvikle slidgigt i knæene, mens mænd oftere rammes i hofterne
• Vægt: Overvægt belaster leddene og øger risikoen markant, særligt for knæ og hofter
• Tidligere skader: Sportsskader eller andre ledskader øger risikoen for slidgigt senere i livet
• Genetik: Hvis dine forældre har slidgigt, har du selv øget risiko
• Erhverv: Jobs med gentagne belastninger kan øge risikoen

Hvilke led rammes typisk?

Slidgigt kan påvirke ethvert led i kroppen, men visse led rammes hyppigere end andre:

• Knæled
• Hofteled
• Fingerled (særligt yderled og tommelens rodled)
• Storetåens grundled
• Nakke- og lændehvirvler

Tilstanden kan påvirke et enkelt led eller flere led samtidigt, og symptomernes sværhedsgrad varierer fra person til person.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen slidgigt stilles ofte baseret på:

1. Symptombeskrivelse: Lægen vil spørge ind til dine symptomer og hvordan de påvirker din hverdag
2. Fysisk undersøgelse: Lægen undersøger det påvirkede led for hævelse, ømhed, bevægelighed og stabilitet
3. Billeddiagnostik: Røntgenbilleder kan vise forandringer i leddet som forsnævret ledspalte, knogleudbygninger (osteofytter) og fortætninger i knoglen under brusken

Det er dog vigtigt at bemærke, at sværhedsgraden af de synlige forandringer på røntgenbilleder ikke altid stemmer overens med graden af smerte eller funktionsnedsættelse. Nogle mennesker med betydelige forandringer på billeder kan have få symptomer, mens andre med minimale forandringer kan opleve stærke smerter.

Hvorfor får man slidgigt?

Årsagerne til slidgigt er sammensatte og involverer flere faktorer:

Faktorer man ikke kan påvirke

• Alder: Bruskens evne til at reparere sig selv aftager naturligt med alderen
• Genetik: Arvelighed spiller en betydelig rolle i udviklingen af slidgigt
• Køn: Kvinder er generelt mere udsatte, særligt efter overgangsalderen
• Tidligere skader: Skader på led eller ledbånd kan øge risikoen senere i livet

Faktorer man kan påvirke

• Vægt: Overvægt belaster leddene betydeligt, særligt knæ og hofter
• Aktivitetsniveau: Både for meget og for lidt aktivitet kan påvirke leddenes sundhed
• Arbejdsstillinger: Gentagne belastninger i uhensigtsmæssige stillinger kan øge risikoen

Hvordan behandles slidgigt?

Behandlingen af slidgigt sigter mod at:

• Lindre smerter
• Forbedre ledfunktion
• Bremse sygdommens udvikling
• Øge livskvaliteten

Ikke-medicinsk behandling

• Motion og træning: En af de mest effektive behandlinger er faktisk regelmæssig, tilpasset træning. Dette styrker musklerne omkring leddet og giver bedre støtte. Modsat hvad mange tror, forværrer træning ikke slidgigt, men kan tværtimod lindre symptomerne.

• Vægttab: For personer med overvægt kan selv et mindre vægttab give betydelig smertelindring, da belastningen på leddene reduceres markant.

• Fysioterapi og ergoterapi: Professionel vejledning i øvelser, hjælpemidler og tilpasninger i hverdagen kan gøre en stor forskel.

• Hjælpemidler: Stokke, specialudformede greb, skridsikre måtter og andre hjælpemidler kan lette daglige aktiviteter.

Medicinsk behandling

• Smertestillende medicin: Paracetamol eller NSAID-præparater (f.eks. ibuprofen) kan bruges ved behov.

• Injektionsbehandling: Ved svære tilfælde kan injektioner med kortikosteroider eller hyaluronsyre give midlertidig lindring.

• Nyere behandlinger: Behandlinger som Arthrosamid, en injicerbar hydrogel, viser lovende resultater for nogle patienter.

Kirurgisk behandling

Ved svære tilfælde, hvor konservativ behandling ikke er tilstrækkelig, kan kirurgiske indgreb som indsættelse af kunstige led (særligt i knæ og hofter) overvejes.

Hvordan kan man selv håndtere slidgigt i hverdagen?

Med min baggrund som ergoterapeut gennem 40 år, har jeg set hvordan små ændringer kan gøre en stor forskel:

Bevægelse og aktivitet

• Find den rette balance: Veksl mellem aktivitet og hvile
• Vælg ledvenlig motion: Cykling, svømning og træning i vand er skånsomme for leddene
• Daglig bevægelse: Selv lette aktiviteter som gåture kan gøre en positiv forskel

Praktiske råd til hverdagen

• Brug de store led: Fordel belastningen på flere og større led når muligt
• Undgå statiske stillinger: Skift stilling ofte og tag pauser
• Planlæg aktiviteter: Fordel belastende opgaver over tid og dage
• Lyt til kroppen: Lær at skelne mellem almindelig træningsømhed og overbelastning

Aktivitet	Gode råd
Madlavning	Brug skærebrætter med pigge, ergonomiske knive, sid på en høj skammel
Havearbejde	Brug redskaber med lange skafter, tag hyppige pauser, brug knæpuder
Rengøring	Brug lette redskaber, del opgaven over flere dage, undgå vrid i kroppen
Indkøb	Brug en indkøbsvogn, køb mindre ad gangen, få leveret tunge varer

Nye perspektiver i behandlingen

Forskningen inden for slidgigt gør konstant fremskridt. Et spændende område er vævsteknologi, hvor man arbejder på at kunne dyrke nyt bruskvæv til transplantation.

En ny teknologisk udvikling fra forskere ved Syddansk Universitet, King's College London og Boston University kan potentielt revolutionere behandlingen. Ved hjælp af avanceret raman-spektroskopi kan forskerne få detaljerede billeder af levende væv uden at beskadige det, hvilket kan halvere omkostningerne ved fremdyrkelse af brusk til transplantation.

Sådan forebygger du forværring af slidgigt

Bevar en sund vægt

Overvægt er en af de største risikofaktorer for slidgigt i vægtbærende led. Ved almindelig gang belastes knæleddene med 3-4 gange kropsvægten, så selv et mindre vægttab kan give betydelig aflastning.

Styrk musklerne omkring leddene

Stærke muskler giver bedre støtte til leddene og kan overtage noget af den stødabsorberende funktion, som den slidte brusk ikke længere kan varetage.

Beskyt leddene

Undgå unødige belastninger og brug korrekt teknik ved fysisk aktivitet. Ved sport er god opvarmning, passende udstyr og korrekt teknik afgørende for at forebygge skader.

Sund kost

Spis varieret med fokus på anti-inflammatoriske fødevarer som fisk, nødder, bær og grøntsager, der kan hjælpe med at reducere inflammation i kroppen.

Konklusion

Slidgigt er en udbredt tilstand, der påvirker mange danskere, men det behøver ikke begrænse dit liv drastisk. Med den rette kombination af aktivitet, hvile, hjælpemidler og eventuelt medicinsk behandling kan de fleste opnå god livskvalitet trods diagnosen.

Som ergoterapeut har jeg gennem årene set, hvordan den rette tilgang kan gøre en afgørende forskel. Det vigtigste er at forblive aktiv på en måde, der respekterer kroppens signaler, og at søge hjælp og vejledning, når det er nødvendigt.

Husk, at selvom slidgigt er en kronisk tilstand, er der mange muligheder for at påvirke dens forløb og leve et aktivt og meningsfuldt liv.