Hvordan er det lige med kompression og vedligeholdelse af produkter.

Oprettet d.

Hvordan er det lige med kompression og vedligeholdelse af produkter.

Det spørgsmål bliver vi ofte stillet, og vi forstår godt at man kan komme i tvivl.

Først og fremmest er det vigtigt, at kompressionen er korrekt til formålet. Hvilket problem skal løses og er der en dybere liggende årsag som kan gøre, at noget er forkert i forhold til problematikken. Nogle personer har flere diagnoser som giver en udfordring i hvad man skal vælge af kompressions klasse

Der er 4 kompressionsklasser – 1 – 4 og jo højere tal, jo mere kompression.

Klasse 1 anvendes ofte til lette hævelser (ødemer) som forventes at være midlertidigt – f.eks. efter et håndledsbrud, hvor hånd og fingre hæver. Desuden anvendes denne klasse også ofte til børn som har motoriske problemer, hvor kompressionen giver bedre muskel og led funktion.

I mange tilfælde af brandsår, starter man med klasse 1 for at sårpatienten vænnes til kompression.

Klasse 2 anvendes ofte til hævelse som er mere vedvarende f.eks. lymfødem, eller der hvor man ikke har fået kontrol med klasse 1 efter f.eks. håndledsbrud. Desuden anvendes denne klasse til arvævs påvirkning f.eks. efter brandsår og plastkirurgiske operationer.

Klasse 3 og 4 anvendes til kroniske problemer hvor et ødem skal holdes nede med kraftig kompression.

Vi oplever ind imellem kombinationer – f.eks. en gigtpatient som har ødemer, og hvor påtagning af strømper i klasse 2 er for svært at klare selv, og hvor kompromisset bliver en klasse 1 for at led på hænderne ikke ødelægges.

Kompressionsprodukter er lidt modsat mange andre beklædningsgenstande, som ofte slides af gentagen vask. Produkter fra Lymed holder længere hvis de vaskes dagligt og det skyldes følgende:

Når vi har en kompressionsstrømpe/handske eller andet produkt på, vil vores hud udskille sved. Sved indeholder salte og mineraler, og disse sætter sig i kompressionsstoffet, og nedbryder fibrene. Derfor der daglig opskylning/vask med til at undgå nedbrydning af fibrene i stoffet.

Når Lymed produkterne vaskes, må der ikke anvendes skyllemiddel, da det sætter sig ind mellem fibrene og nedsætter kompressionsevnen i materialet, idet det ”fylder op” og hæmmer elasticiteten i at trække sig tilbage. Så brug ikke skyllemiddel.

Når man har kompressionsbeklædning på, er det ikke kun beklædningen som skal vaskes. Når vi sveder bliver huden irriteret og derfor er daglig aftagning af strømper/handsker mm. Vigtigt, så huden ”lige kan trække vejret” – blive godt tør efter vask og rengøring. Så vi opfordre til at man dagligt aftager Lymed produktet minimum en gang om dagen, skifter til et rent produkt og samtidig får vasket huden og få den godt lufttørret. Vi håber med dette blog indlæg, at besvare nogle af de mange spørgsmål vi får, og hvis ikke – er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar