Respekt

RESPEKT

Den danske ordbog beskriver betydning af ordet på følgende måde: anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed, berettigelse el.lign.

 

Når jeg bringer dette ord på banen her, er det fordi jeg i den sidste tid har oplevet personer i min omgangskreds, som ikke respekteres.

Det er respekt i ordets forstand jeg tænker på, der hvor respekten opleves fraværende.

At patienten som oplever, at lægen ikke respekterer patientens oplevelser af f.eks. smerter, men minimaliserer det, og tager det ikke alvorligt.

Eller borgeren som mødes med mistillid ved skranken i jobcentret eller hos sagsbehandleren. Mistillid til om borger er syg eller ikke.

Eller at børn ikke respektere den voksnes beslutning, og alligevel gør hvad man vil, på trods af gentagne beskeder om at ”det må du ikke”.

 

Respekt er så vigtigt i min verden. Jeg har stor respekt for autoriteter – f.eks. få jeg dårlig samvittighed, når jeg ser en politibetjent når jeg kører bil (min mand griner af mig 😀). Jeg har stor respekt for sundhedspersonale som jeg møder på min vej i sundhedssystemet. Jeg har stor respekt for mine patienter i klinikken, og jeg har stor respekt for vennerne og de medarbejdere jeg omgiver mig med.

 

Respekt er ikke lig med, at man ikke kan stille spørgsmålstegn ved modpartens udsagn, men i høj grad, at man lytter og så kommer igen med argumenter og at man kan diskutere på et sagligt niveau. Og at begge parter lytter.

 

Når en patient kommer til mig, og siger at vedkommende har mange smerter, så er det vigtigt at lytte og viser forståelse, og evt. spørge ind og finde ud af hvornår smerterne er der og hvordan disse smerter føles. Nogle gange kan man, ved at spørge ind, finde en dybere årsag, som for mine patienters vedkommende ikke er fysiske smerter, men som bunder i en anden årsag, som er vigtig for mig at kende til for at respektere patienten, men også for at give korrekt behandling.

 

Jeg har kontakt med flere patienter, som er i kontakt med jobcenter i forbindelse med sygemelding, og her hører jeg gentagne gange om, at man ikke lytter til borger, men kommer frem med regler og regulativer, som gør at borger skal gøre noget, som i den grad er i strid med sygdom/skade. Hermed opleves at respekt for læge/terapeut falder bort, og det kun er lovgivningen som bestemmer. Det er dybt frustrerende både for patienten og for mig. Et eksempel er f.eks. en borger som har en kronisk lidelse, og hvor smerter og stor træthed er en del af sygdommen, men hvor det er utroligt vigtigt at borger træner for at vedligeholde funktion - i dette eksempel blev borger bedt om IKKE at træne i en måned, fordi vedkommende skulle prioritere jobafprøvning. Resultat er nu, at borgers funktionsniveau er væsentligt lavere og at smerterne er forværret. Borger kæmper nu med at komme op på niveau igen, men det vil helt sikkert tage tid. I dette tilfælde er det et udtryk for manglende respekt for borger, sygdom og de behandlere som har talt imod denne måneds pause.

 

I dag oplevede jeg på Facebook en person som reagerede på et opslag jeg havde lavet om ”gigtramte” og havde også skrevet ”gigtpatienter”. Det er jo sådan jeg oplever det i min hverdag. Men personen skrev, at hun hverken var ”ramt” eller ”patient” på trods af, at hun havde haft gigt i mange år. Jeg respekterer meget dette skriv, da det fik mig til at tænke over hvordan vi benævner hinanden.

 

Respekt for hinanden er vigtigt i behandling og terapi. Derfor forventer jeg også respekt for de forslag jeg laver omkring træning og behandling, men er åben for en dialog omkring mine forslag. Så er det op til mig at begrunde mine forslag ud fra et fagligt perspektiv. Og kan jeg ikke det, mister jeg mine patienters respekt.

 

Så respekt går begge veje, og er utrolig vigtig i hverdagen.

 

Så vis respekt for hinanden, det vil gøre vores hverdag nemmere.