Kolde hænder og fødder – kuldeintolerance

Oprettet d.

Kolde hænder og fødder – kuldeintolerance

Vi har været gennem en mild vinter indtil videre – men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan fryse om hænder og fødder.

 

Som dansker betragter vi det ikke som noget alvorligt og livstruende at fryse om hænder og fødder, men for mange er det at fryse invaliderende og årsagen er ikke nødvendigvis kulde, men f.eks. dårligt kredsløb, nerveskade, gigt, hvide fingre m.m.

Vores krop er normalt indrettet, så vi via vores blodcirkulation får varme i hænder og fødder så vidt det er muligt og helt automatisk. Det styres via centralnervesystemet, men der hvor der f.eks. er en nerveskade, får vores centralnervesystem ikke korrekt besked om at der mangler varme, eller centralnervesystemet får ikke nogen beskeder overhovedet (f.eks. bevæg dig for at sætte gang i blodomløbet).

 

Ved store nerveskader på hænder og fødder, bliver man ramt på flere plan. Både på det motoriske og på følesansen (sensorisk) – det vil sige, at man foruden ikke at kunne bevæge korrekt eller bevæge sig overhovedet, heller ikke får korrekt besked til/fra centralnervesystemet. Og dermed kan man ikke motorisk bevæge sig for at øge blodomløbet, men man får heller ikke beskeden til centralnervesystemet om, at der skal ske en øgning af blod til førelsen. Så resultatet bliver iskolde hænder og fødder, og i rigtig mange tilfælde en voldsom smerte.

 

Ved dårligt blodkredsløb bliver hænder og fødder også iskolde, og det giver dermed smerter og besvær med at bevæge leddene og holde gang i blodkredsløbet.

 

Ved personer med Raynauds fænomen (hvide fingre) er problematikken også smerter og stive led, og det samme gælder for gigtpatienter og for sklerodermi patienter.

 

For alle der lider af disse problemer – også kaldet kuldeintolerance, er det ikke et spørgsmål om der er frostgrader i luften. Mange fryser også om fingrene når de er indendørs fordi blodcirkulationen er påvirket.

 

Mange af personerne med ovennævnte problemer kan få god hjælp af varmehjælpemidler. Altså beklædning hvor der tilføres varme ved hjælp af en elektronik som holdes i gang med batteri.

 

Vi har kontakt til mange multihandicappede børn og voksne, som er meget passive i deres kørestol, og når de skal ud, er det vigtigt at de kan holdes varme, for at undgå skader. Så rigtig mange har derfor varmehjælpemidler.

 

Det vigtige her er, at den varme der tilføres, ikke overstiger 42-43 grader, da højere varme kan føre til vævsbeskadigelse (læs: brandsår) da det dårlig kredsløb ikke fordeler varmen hurtigt nok.

Iflg. EU og et medicinsk direktiv er det derfor vigtigt at varmen ikke overstiger 43 grader, for hvis personen ikke kan føle at varmen bliver for høj, risikerer man skader i form af brandsår. Desuden bør produkter som anvendes til personer med medicinske problematikker, være godkendte produkter, som er CE mærket og testet, så man også er sikker på at den elektronik der er, ikke kan kortslutte og beskadige personen. (læs mere her: https://kcpedersen.dk/webshop/252-varme-hjaelpemidler/ )

 

For rigtig mange som har fået varmehjælpemidler, betyder det, at deres hverdag lettes. De vil udendørs kunne tømme postkassen, gåtur med hunden, varetage indkøb, køre på cykel eller bil. Mange vil kunne fortsætte deres job udendørs, f.eks. gartner, postbud m.m.

De som har behov for at have varmehjælpemidler indendørs, vil kunne holde leddene bevægelige, så de kan klare personlig hygiejne, madlavning, rengøring m.m. Alt afhængig af den hverdag som den enkelte har. For nogle med kredsløbssygdomme, er varme essentielt, for at undgå amputationer.

Se forslag til forskellige produkter her


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar