Prioriteringer

Vi har alle prioriteringer her i livet. De fleste af os prioriterer vores børn, familie og de nærmeste venner højest. Vi prioriterer at bruge vores tid på dem vi holder af og at være sammen med dem. På disse punkter er vi nok alle meget enige.

Jeg oplever tit i min klinik, at patienter prioriterer forskelligt fra hvad jeg ville gøre. Og det handler meget om det økonomiske og de prioriteringer vi vælger der.

For nogen tid siden havde jeg en patient i klinikken, som ikke kunne få dækket optræning af en hånd af sundhedsforsikringen, idet der ikke var foretaget en operation. Vedkommende skulle selv betale for behandlingerne, og jeg så patienten 1 gang til undersøgelse, behandling og instruktion, og patienten betalte for dette af egen lomme. Ved spørgsmålet fra mig om patienten ønskede en ny tid, blev svaret at vedkommende måtte prioritere økonomisk, og der var prioriteten at båden blev sommerklar og der gik en del penge til det. Altså der var ikke råd til genoptræning. Hvis det blev nødvendigt, måtte vedkommende komme tilbage til yderligere træning informerede jeg om. Men jeg har ikke set personen, men ved fra telefonisk kontakt, at der stadig er problemer med håndfunktionen og at der er smerter.

Vi prioriterer løbende i vores liv. Nogle prioriteter er korrekte, andre må vi leve med og sige det var det jeg valgte.

Jeg har respekt for prioriteter, men må også nogle gange ryste på hovedet, og tænke, ”Dette var ikke godt, for det bliver et problem for dig hele livet, at du har valgt som du har gjort”. Og nogen tænker sikket det samme om de valg jeg selv har truffet i mit liv 😀. Ovennævnte patient, vil være meget længe om at komme sig og at få en optimal håndfunktion, fordi vejledning og korrektion ikke er prioriteret.

For en del år siden var jeg i Skotland, hvor jeg besøgte en ergoterapi på et sygehus. Det var et spændende besøg, for der oplevede jeg i høj grad prioriteringer. På døren stod der, at der i den måned havde været 41 aftaler med patienter som ikke var dukket op. Det undrede mig meget, og jeg spurgte ergoterapeuten hvordan det kunne være. Jeg fik at vide, at deres optageområde var socialt hårdt belastet, og at mange af patienterne havde større problemer end en håndproblematik. Problemer af social karakter. Jeg har virkelig tænkt over det mange gange siden, og har indset at vores problemer og værdier er forskellige afhængig af hvor vi bor og hvordan vi lever.

Vi løber ind i personer i hele vores liv, hvor man tænker ”hvorfor valgte du dette, jeg ville selv have gjort…..”. Det er ikke muligt for os at sætte os i andres sted. Vi har alle nogle livsværdier, drømme og erfaringer, som betyder ALT, og hvor vi vil gøre alt for at gennemføre dette, mens andre ville prioritere anderledes.

Derfor er det vigtigt, at vi prøver at forstå personers prioritet, fremfor at fordømme folks valg. Personen med båden ovenfor, lever et liv på havet om sommeren, og nyder de oplevelser det giver. Jeg sejler ikke, og kan derfor ikke sætte mig i personens sted. Derfor kan jeg ikke dømme, om det var et godt eller dårligt valg, at vælge optræning fra, så længe jeg er sikker på, at jeg har informeret så godt, at patienten har været i stand til at tage et valg.