Silversplints

Oprettet d.

Silversplints

Finger- og håndskinner fra Silversplints

 
I de sidste mange år er der via Ergoklinikken (www.ergoklinikken.dk) tilpasset og udleveret rigtig mange Silversplints fingerskinner.
Silversplints skinner er fremstillet i sølv og er altid efter individuelle mål og valgt ud fra et individuelt behov.
De mange år jeg har arbejdet med Silversplints, har jeg set hvilken forskel disse fingerskinner gør for en person som har brug for det.
Formålet med disse skinner er at stabilisere instabile led, fremme grebs funktion og til forebyggelse af fejlstillinger og deformiteter, gennem korrekt stabilisering og dermed mulighed for funktion.
De patienter som har haft stor glæde af disse fingerskinner er primært gigt patienter (både leddegigt og slidgigt), nerveskade patienter, hypermobile Ehlers Danlos m.m.
Nogle gange afprøves en valgt model i plast inden der bestilles en skinne i sølv. Det er en fordel at afprøve og vurdere om modellen er egnet i hverdagen, og om den stabiliserer korrekt.
Eksempel på sølv og plast
 
 
At plast ikke er en permanent løsning, skyldes den begrænsede holdbarhed, når plast udsættes for lys og vand. Sølv vælges bla. fordi holdbarhende er meget stor og sølv ikke indeholder allergifremkaldende stoffer. Materialet er altid 925 Sterlingsølv. Sølv kan desuden tilrettes og justeres så en optimal pasform og stilling i leddet findes. Og så er finger- og håndskinner i sølv hygiejniske, idet de tåler alle håndhygiejniske produkter.
Rigtig mange af de kendte fejlstillinger  i fingre ved gigt (f.eks. svanehalsdeformitet, knaphulsdeformitet, tommelfingerproblematikker m.m.), kan afhjælpes. Ved at et led stabiliseres i en optimal stilling, kan mange bevare en god håndfunktion i forhold til hverdagens greb. F.eks. skrive, holde på køkkenredskaber, knappe knapper, trykke tandpasta ud af tuben m.m. Fingerskinnerne løser ikke umiddelbart smerteproblematikker, men at leddet stabiliseres i en optimal stilling, bevirker for mange en væsentlig dæmpning i smerter. Det er vigtigt her at gøre opmærksom på, at fingerskinnerne ikke får gigten/skaden til at ophøre, men hverdagen med gigt kan blive væsentlig lettere.
 
 
løft af ringfinger til niveau med øvrige fingre
 
svanehalsskinne med sidestabilisering
 
svanehalsfingerskinner
 
Tommelskinne til rodled
 
hypermobil tommel stabiliseret
 
Hypermobil tommel uden stabilisering
 
 
Silversplints fås hos Ergoklinikken  www.ergoklinikken.dk  hvor du kan downloade en brochure og finde kontakt information. Ergoklinikkens ergoterapeut Kirsten, er certificeret af Silversplints til opmåling og tilpasning af fingerskinner, og Kirsten har mere end 15 års erfaring med Silversplints fingerskinner. Kirsten har mere end 35 års erfaring med hænder og skinner til hænder.

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar