Kompression i den ergoterapeutisk behandling - håndkirurgi

Oprettet d.

Kompression i den ergoterapeutisk behandling - håndkirurgi

Kompression i den ergoterapeutiske behandling / håndkirurgi

 

Man må ikke underkende vigtigheden af kompression, som en part i behandling af forskellige diagnoser og skader.

 

I "førstehjælps bogen" står der, at man skal arvejde ud fra PRICEM princippet, som står for;

 

P = prompt

R = ro

I = is/kulde

C = kompression

E = elevation/holde højt

M = bevægelse

 

Denne viden er basis i håndtering af skade. I nogle tilfælde skal man fortsætte i lang tid. Kompression og elevation er for at sikre at f.eks. hånden ikke hæver for meget og dermed giver skade på vævet udover det, som der er sket. Kompression kan i det akutte stadig gøres med et bind/bandage, men rækker det længere og udover den normale helingstid, så kan det gøres med en mere stationær bandage.

 

Når der arbejdes med kompression, er det vigtigt at vide hvor meget man trykker med. Trykket måles i mmHg (milimeter kviksølv) og i den professionelle verden taler vi om 4 kompressionsklasser.

 

Se skema som er med udgangspunkt i Europæisk standard ENV 12718/2001

 

 

Niveau1

Let

13-23 mmHg

benyttes til nye brandsår og til tilvænning til bandage- Ved sansemotoriske problemer CRPS, og let ødem

Niveau 2

Moderat

24-33 mmHg

bruges til bla. Arvævsbehandling og kompressionsbehandling ved ødem/lymfødem, påvirkning af spasticitet, CRPS og moderat ødem.

Niveau 3

Kraftig

35-47 mmHg

3 og sjældent 4 benyttes ved brandsårsbehandling i det sene forløb

Niveau 4

Meget kraftig

  • 50 mmHg

 

 

Årsagen til, at det er vigtigt at vide hvilken klasse/niveau der skal anvendes er, at man skal sikre sig det underliggende væv ikke tager skade. Det er også vigtigt at vide, hvilken klasse man har anvendt, hvis man ikke har effekt af behandlingen, og derfor har brug for yderligere kompression. Ved at vide hvilken klasse man anvender, kan man også bedre dokumentere det, og følge forløbet.

 

Ved længerevarende behov for kompression f.eks. ved hævet hånd/fod m.m, kan man selvfølgelig altid lægge en forbinding, men ingen af os kan måle hvor meget vi strammer til, og om det er for lidt eller for meget.

 

Derfor er det en god ide at købe færdige produkter efter mål eller i standardstørrelser hvor forskellen mellem de forskellige størrelser ikke er for stor, så der ikke er for store spring i størrelse på de enkelte bandagern  og så vælge produkter, hvor producenten dokumenterer kompressionsniveau/klasse.

 

 

Når vi som terapeuter arbejder med kompression efter en håndskade/håndoperation har jeg følgende erfaringer:

 

 

  • Let kompression (klasse 1) som en start. Hvis dette ikke har effekt, da stigende til klasse 2.
  • Med eller uden fingerspidser? Jeg vælger at sige, at hvis hånden kan deltage i daglige aktiviteter såsom, at taste på computer, holde på spiseredskaber m.m, så er det en god ide at have fingerspidserne frie, så man har en bedre fornemmelse af de genstande der holdes på. Når man har åbne fingerspidser og bruger hånden, så begrænset ødem også.
  • Hvis man har behov for at sove med handske på, er det mere bekvemt med hele fingre, så man ikke bliver kold på fingerspidserne. En bonus herved er også, at man får det fulde udbytte af handsken i hvile.

 

Du finder her vores forskellige modeller og du er altid velkommen til at kontakte os på 46 56 29 68 hvis du har brug for vejledning.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar