Kompression og neurologi

Oprettet d.

Flere af de neurologiske problematikker kan have glæde af kompressionsprodukter. Kompression fungerer for mange som et redskab/hjælpemiddel for at kunne klare hverdagens opgaver.

 

For lige overordnet at give et overblik, så for du lige en opremsning af de problematikker som kan være hjulpet med kompression.

  • Spasticitet (dæmpning)
  • Tonus regulerende
  • Afgrænsning af kroppen
  • Dæmpning af uro.
  • Stabilisering
  • Reduktion af ufrivillige bevægelser
  • Korrektion
  • Stabilisering af led

 

 

De nævnte problematikker er kun få ud af mange, og der kan sagtens være flere hvor man på det individuelle plan finder ud af at kompression er hensigtsmæssigt.

 

Kompression udefra påvirker inde i musklerne (muskeltenene) og man kalder det det proprioceptive system. Dette system består af;

  • Receptorer i muskler, ligamenter, sener, led og hud
  • Stimuleres ved bevægelser i muskler og led.
  • Receptorerne giver både i ro og i bevægelse information om, hvilken stilling de forskellige kropsdele indtager. Dette sikrer koordination og har betydning for motorisk planlægning og kropsbevidsthed.

 

Ud over det proprioceptive system anvendes i disse problematikker også det taktile system, som består af mange forskellige receptorer i alle hudlag, som giver information om berøring. Disse giver både en følelsesmæssig oplevelse samt en forståelse for omgivelserne.

 

Det hele samles cerebralt – og giver dermed information fra hjernen tilbage til musklerne.

 

kompression.jpg

 

Er en funktion svag kan den styrkes ved bl.a. kompression og dermed forbedres funktion.

Så når der kommer kompressionsbeklædning på, påvirkes kroppen på en måde så funktioner styrkes, og der opnås bedre kontrol med muskler og kroppen i det hele taget.

 

Eksempel 1: Peter er 7 år og har cerebral parese (spastisk lammet). Før kompression kan han gå, men lettere ”vaklende”, samtidig savler han når han går, og han kan ikke tale samtidig. Det giver et problem i skolen og ved leg med andre børn.  Peter prøver kompressionsbeklædning – bukser med lange ben, og en vest med korte ærmer. Umiddelbart efter tøjet er kommet på, går Peter omkring med en bedre kontrolleret gang, og han savler ikke, og smiler og snakker mens han går omkring.

 

Eksempel 2: Sofie 13 år og multihandicappet. Er meget urolig og har mange ufrivillige bevægelser. Sofie har behov for en kugledyne om natten, for at få ro på kroppen. Sofie får en dragt på til brug om dagen – lange bukser og vest med lange ærmer. Resultatet er at Sofie har meget mere ro i kroppen, kan sidde og følge med i hvad der sker omkring hende uden lige så mange ufrivillige bevægelser.

 

Eksempel 3. Hans er 51 og har fået en blodprop. Hans venstre arm og ben er ramt. Hans sidder i kørestol. Har mange spasmer i armen og har problemer med at armen hæver. Hans får et kompressionsærme, og det dæmper spasmer og begrænser hævelsen.

 

Eksempel 4. Søren på 25 er multihandicappet, bor hjemme hos forældrene. Han kan gå omkring på kortere afstande. Søren har en del uro i kroppen. Hans ryg er krum, fordi musklerne er svage i ryggen. Han får en dragt som er en body – med korte ben og korte ærmer. Når den er på, er Søren ret i ryggen, og er nemmere at få omkring i huset for forældrene, og uroen er mindsket.

 

Nogle gange er der kun behov for et par bukser med kompression – f.eks. hvis det er gangfunktionen som skal stimuleres. Nogle gange er det en vest som stabiliserer kroppen/torsoen – som er tilstrækkelig for at få en siddende stilling.

 

Det er meget individuelt hvad der skal til for den enkelte, da hver patient har individuelle behov.

 

Det er derfor vigtigt at få den rette vejledning, og også gerne en mulighed for at prøve noget af inden der tages endelig beslutning om hvilket produkt der skal anvendes.

 

Hos K.C. Pedersen, har vi 12 års erfaring med disse problematikker, så vi kan indgå i en vejledning af de forskellige produkter.

RING til os for en uforpligtende snak på tlf. 46 56 29 68


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar