Valg af skinne størrelse - få vejledning og gode råd

Valg af størrelse på håndledsskinne

Oprettet d.

Vi får mange henvendelser om, hvilken skinne der skal vælges, samt hvordan man måler ud fra de informationer vi har på hjemmesiden. For at prøve at gøre det lettere for processen, vil jeg her forsøge at ridse nogle retningslinjer op.

Hvordan vælger jeg den rigtige håndledsskinne?

Billedet her viser hvad de forskellige led hedder. Det kan være nyttig viden, når der skal vælges størrelse.

 

 

Lad os starte ved yderleddet /DIP

Hvis yderleddet er instabilt, så er der forskellige muligheder alt afhængig af årsagen.

  • Dropfinger: På sygehusene får mange udleveret en håndledsskinne af skumgummi og med velcrobånd omkring. Denne type af fingerskinne har en tendens til at rotere. Samtidig oplever mange at skumgummi så tæt på huden i lang tid fører til hudproblemer. Alternativet til denne, kan være en Stack Fingerskinne. For at vælge den rigtige størrelse skal du måle diameteren på DIP leddet. Hvis ikke du finder en som sidder rigtigt på dig, så skal der laves en speciel skinne. I Ergoklinikken har vi mulighed for at fremstille en skinne til dig. Se her hvordan det foregår.
  • Ved hypermobilitet eller et ødelagt ledbånd, kan du også bruge Stack fingerskinnen eller du kan overveje om oval-8 fingerskinnen kan bruges. Hvis du vælger oval-8 skinnen, skal du måle omkredsen af yderleddet/DIP. I disse tilfælde har vi også mulighed for, at hjælpe dig med at lave en skinne i Ergoklinikken.
  • Ved arthrose (gigt) i yderleddet kan man være meget øm og næsten ikke tåle berøring. For at undgå at leddet indskrænkes i bevægelighed kan man overveje, at bruge en ”støddæmper” i form af silikone, der placeres på fingeren. Der findes forskellige muligheder i vores webshop. For at finde korrekt størrelse skal diameter måles.

 

Mellemled - PIP led

PIP leddet er ofte det som er påvirket både ved slidgigt og leddegigt.

  • Ofte kan en oval-8 fingerskinne være en rigtig god starthjælp og en billig løsning for at finde ud af om det er denne type som er anvendelig i hverdagen.
  • Nogle kan også bruge Murphy-ring. Den er dog mere vanskelig at rette til. Her skal omkredsen af leddet måles for korrekt størrelse.
  • En mere permanent løsning vil være Silversplints. Her findes forskellige muligheder og tilpasninger. Silversplints skal opmåles og tilpasses af en certificeret Silversplints behandler.

 

Grundled – MCP på de fire ulnare fingre

Disse led kan have forskellige problematikker:

  • Arthrose (gigt)
  • En skade på led og knogler
  • En nerveskade
Gigten kan vise sig på forskellig måder
  • Fingrene kan dreje mod lillefinger siden, det som i fagsprog kaldes at ulnar deviere. Her er der behov for at få hjælp til opretning. Denne opretning kan gøres med en ulnardeviations skinne. Her skal du måle bredden af MCP (fra pegefinger til lillefinger udvendigt på leddene). Find modellen her
  • Man kan også vælge at få en håndterapeut eller bandagist til at fremstille en skinne, af et egnet materiale hertil, som fx Orfit.
  • En mere permanet løsning er Silversplints. Silversplints skal opmåles og tilpasses af en certificeret Silversplints behandler.  
  • Hvis der er skade på et led eller en knogle, vil jeg anbefale at man konsulterer en håndterapeut, for at få en individuel løsning.
  • Ved nerveskade, her tænkes på en nervus ulnaris skade, hvor hånden sidder som en ”klohånd”, der er det vigtigt at MCP-leddene i 4. og 5. finger ikke får lov til at hyperekstendere (overstrække), idet håndens greb så ikke fungere. Ved at lave en skinne som hindrer hypereksension i disse led optimeres funktionen, og varige skader undgås. Skinnen skal fremstilles af en trænet håndterapeut og ville kunne se ud som på billedet nedenfor til venstre.