Sårheling

 

Hos Ergoklinikken oplever vi, at rigtig mange, som er opereret eller har fået et sår, ikke tør bruge hånden efter en operation. De har enten fået af vide, at de skal holde hånden i ro og ikke i hvor lang tid. Eller også har de en frygt for, at såret springer op og at der opstår en infektion.

 

At holde hånden i ro i for lang tid, kan være skadeligt, idet led og vævet ”stivner” og det kan blive svært at få gang i hånden igen.

Jeg vil derfor gerne forklare lidt om opheling. Først og fremmest vil jeg gerne komme med den faglig forklaring og dernæst den forklaring jeg giver til mine patienter, som forhåbentlig gør det lettere at forstå.

 

 

Forstå sårheling

I min undervisning anvender jeg bl.a. nedenstående billede

 

 

 

Efter operation eller en skade

For at forstå konceptet tid i relation til sårheling, så er det vigtigt med en forståelse for processen.

 

- Der vil være en blødning (øverste del af trekanten) og det varer et par timer.

- Herefter kommer der en inflammatorisk fase, vævet er irriteret og følsomt. Der er smerter. Denne fase varer 1-2 dage og her bør vævet holdes i ro.

- Så kommer den proliferative fase, som kan forklares med ny celledannelse og denne fase varer 2-3 uger.

- Den længste fase som varer op til 1 år, er armodningsfasen. Her er såret helet og lukket, og arret er dannet og det modnes. Huden bliver mere og mere normal i området, fra i starten at være rød og irriteret og f.eks. være sårbar overfor solens stråler, så modnes arret med tiden og på sigt kan det komme til, at tåler det samme som den omgivende hud.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på belastningen i de forskellige faser. Den træning der tilbyder undervejs skal gøres under hensyntagen til ophelingen.

 

Man starter ikke træning op, når der er en skade eller inflammation. Træning opstartes under den proliferative fase. Det er vigtigt at lave ubelastede øvelser for, at holde de forskellige hudlags indbyrdes glidefunktion i gang, og undgå sammenklistring af de forskellige hudlag. Ved at gøre dette begrænser man risikoen for adhærancedannelse, altså sammenvoksning af væv gennem de forskellige hudlag. Det giver et ar som går i dybden og ikke kun udvendigt på huden.

 

Adhærencer er vanskelige at løsne igen, og kan være hæmmende for bevægelsen. Så derfor er træning med ubelastede øvelser vigtige i denne fase.

 

 

Armodningsfasen

Når man når til armodningsfasen, startes med let modstand. Stille og roligt kan modstanden øges men med forbehold for det væv der skal trænes. Det er i denne fase vigtigt, at have et tæt samarbejde med behandlende læge/terapeut for, at være sikker på hvad vævet tåler og hvordan man kan skride frem i forhold til modstandsøvelser. Dette samarbejde er vigtigt for at undgå skade på det behandlede væv.

 

 

 

Forklaring til patienten

Det som ofte er vanskeligt at forklare patienterne er, hvorfor ting tager tid. Men også hvorfor der både skal gøres noget og hvorfor det skal gøres med omsorg og hensyn.

 

Jeg forklarer det med en brand i et hus.

1. Når huset brander så opstår der en skade. Brandvæsnet kommer og slukker ilden.
2. De efterslukker også, hvilket kan forklares som den inflammatoriske fase på to dage.
3. Forsikringen har været hurtig og der er allerede kommet arkitekter til for at tegne det nye hus, dette er den proliferative fase. Det nye hus tegnes og der bestilles byggematerialer.
4. Byggematerialerne er cellenydannelse. I denne fase stilles der nye vægge op, og der tegner sig et omrids af det nye hus. I denne periode er det vigtigt med bevægelse for arkitekten skal se hele huset, alle rum og alt skal inspiceres. Kun ved bevægelse fortæller vi vævet hvor langt det skal kunne strække sig. Al bevægelse skal ske indenfor smertegrænsen. Hvis vi går over smertegrænsen, så vælter væggene i huset og byggeprocessen trækker ud.
5. Efter denne fase kommer selve byggeprocessen, altså armodningen. Nogle gange er huden helet og lukket, håndværkerne er gået hjem fordi de er færdige med alt det udvendige på huset.
6. Men herefter starter al det indvendige arbejde. Der skal males, trækkes ledninger osv. Så bevægelse indenfor smertegrænsen er fortsat nødvendigt her. Hvis håndværkerne presses på tid, så sker der fejl og de bliver sure. Dette forlænger processen.

 

Det hele handler om tid og forståelse for processen. Det er derfor rigtig vigtigt, at patienten samarbejder med terapeuten og overholder de retningslinjer, som terapeuten udstikker. Retningslinjerne er med til at undgå uhensigtsmæssige resultater efter en skade/operation.

Sammenligningen med håndværker er god, fordi de fleste mennesker har prøvet at have håndværkere på besøg i en eller anden forstand eller har hørt historier herom.

 

 

Vævs helingstid

 

 

Billedet viser, at hvis man f.eks. immobiliserer muskler i 6 uger, vil en optræning af muskler efterfølgende tage 8-12 uger for at vende tilbage til funktionsniveau før skade.
 

I skemaet kan du se immobilisering og træningstid, for knogler, sener og bindevæv. Det synes vi giver en forståelig tidshorisont for den enkelte, og måske en bedre forståelse af at en skade kræver træning og over en længere periode.

 

 

Så træn endeligt, men gør alting med måde og sørg for god faglig vejledning gennem hele processen. Du vil næppe have en ny lærling på dit byggeprojekt uden kyndig vejledning ;-)