Det er jo bare en finger ...

Det er jo bare en finger ...

Oprettet d.

Det er jo bare en finger

Jeg oplever ofte patienter som kommer til os, fordi deres finger efter en skade ikke er optimal trænet.

Det kan være ledbåndsskader, forstuvninger, brækkede knogler, en dropfinger eller anden skade på en finger.

 

Vi har ofte patienter der beretter om, at blive mødt på skadestuen med holdningen om, at det jo "bare" er en finger. Så fikserer man den skadede finger sammen med en rask, eller giver en forhåndenværende skinne på fingere, og så får patienten besked om at gå til egen læge efter et stykke tid, og så vil lægen sørge for resten!

 

Men en finger er ikke ”bare en finger”. En finger indgår i samtlige greb, og hver finger har en opgave, og tilsammen er alle 5 fingre fundamentet til et godt greb, god motorik, god følelse med hvad man har gang i, og for rigtig mange er hånden også et kommunikationsredskab.

 

 

Altså en finger er ikke bare en finger, og den skal betragtes med alvor.

Det har store konsekvenser for den enkelte, at en finger ikke virker.

 

 

 

Her er forskellige oplevelser fra Ergoklinikken

Flemming er tjener og serverer ved selskaber

Flemming brækker i fritiden venstre hånds ringfinger. Fingeren bliver fikseret til langfinger, og efter et stykke tid fjernes bandagen, og Flemming har nu 2 stive fingre, som kræver intens optræning, som ikke blev tilbudt. Prøv at tænke på når en tjener skal tømme et bord for service, så er venstre hånd den som bærer, mens højre er den som tager ting. Altså venstre hånd er statisk og skal være meget stærk og kunne holde mange tallerkener og bestik. Det samme gør sig gældende hvis Flemming anvender en bakke, for der bruges hele venstre hånd til at balancere bakken, og alle fingre indgår i denne opgave. Altså for Flemming har det været et stort problem, at fingeren lægemæssigt ikke blev behandlet optimalt, ikke blev tilbudt optræning efterfølgende, og at der var for lidt fokus på, at få bevægelighed og kraft tilbage.

 

Dorrit lagde rent på sengen, og fik højre hånds ringfinger knækket ned, og fik en dropfinger

På sygehus fik hun en skinne, som var for lang, så hun kunne ikke bøje mellemleddet. En dropfingerskinne skal kun ligge så yderleddet er stabiliseret. Dorrit har skinnen på i 6 uger, og egen læge skal aftage skinnen. Egen læge fortæller at det har hun ikke prøvet før, så det er meget spændende. Det viser sig at lægen ikke kan vejlede i det forløb der kommer efterfølgende, og Dorrit vælger derfor, at finde en ergoterapeut, og få den vejledning som er nødvendig. Dorrit arbejder som sekretær og bruger alle 10 fingre i hverdagen til at skrive med, så hun oplever store udfordringer på jobbet. En dropfinger betragtes ikke som nogen stor skade, men for mange giver det store udfordringer i hverdagen, da mange anvender computer.

 

Svend er tømrer og får ved en arbejdsskade amputeret lillefinger på højre hånd

Svend betjener meget værktøj i hverdagen, og udfordringen med en amputeret finger er i høj grad, at man i begyndelsen ikke tåler stød og slag, hvilket er svært at undgå som håndværker. Desuden føler Svend at han har færre kræfter og tit taber værktøjet. En lillefinger er meget vigtig i ethvert greb, idet den er med til at hånden og grebet har en bredde, der giver en optimal balance i værktøjet. Svend har brug for træning både af følesansen så fingerstumpen ikke fortsat er så øm, og så har han brug for krafttræning af håndens greb. Så selv om det er en lillefinger, er det meget vigtigt for Svend at han får optræning.

 

Ruth er tegnsprogstolk

Ved en familie sammenkomst, spiller hun fodbold, og ender med at holde hånden op for ansigtet for at undgå at få en bold i hovedet. Dette bevirker at hun får en skade på et ledbånd på pegefingeren på højre hånd. Denne skade bandageres til langfinger i 2 uger, og er meget smertefuld. Ruth har svært ved at få hånden i gang, der er ingen vejledning hverken på sygehus eller hos egen læge. I jobbet har Ruth brug for god bevægelighed og smidighed, styring af fingrenes bevægelse individuelt, så det er af stor nødvendighed for Ruth at komme til træning, så hun kan vende tilbage til jobbet uden ”talefejl”.

 

 

Du har her fået flere eksempler på det som læger kalder banale skader, og som forsikringsmæssigt heller ikke vægtes højt, men som kan være invaliderende for den enkelte og som kan føre til varige skader og problemer i job og fritid, hvis man ikke kommer i kyndige hænder.

 

Så hermed en opfordring til at søge en specialist i hænder for at få den rette træning efter en skade, så varige mén undgås, og patienten hurtigt kan vende tilbage til sin hverdag.

 

I Ergoklinikken er vi specialister i håndterapi og vi kan hjælpe til ved både sygdom og skade.

 

 

Kærlig hilsen

Kirsten Pedersen

Specialergoterapeut i håndterapi


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar